Stem til universitetsvalget i dag

Brug din stemmeret og få indflydelse på hvilke kandidater, der skal sidde i dit lokale studienævn, akademiske råd, ph.d.-udvalg og i universitetets bestyrelse. Du kan stemme nu og frem til torsdag den 15. november kl. 16.00.

Hvem af dine medstuderende skal være en del af AU’s bestyrelse? Og hvem skal sidde med i dit studienævn og tage beslutninger, som påvirker dit studie? Det, og meget mere kan du få indflydelse på, når du stemmer til dette års universitetsvalg. I år kan du som studerende stemme til AU's bestyrelse, akademiske råd og studienævn. Ph.d.-studerende kan desuden stemme til Ph.d.-udvalg.

Find din kandidat i oversigten på valg-hjemmesiden.

Læs om de studenterpolitiske organisationer, der opstiller kandidater.

Sådan stemmer du

Du kan stemme elektronisk i valgperioden den 12. november kl. 9.00 til 15. november kl. 16.00. Start med at logge ind på Selvbetjeningen (mit.au.dk). Valgresultatet vil blive offentliggjort mandag den 19. november på au.dk/valg.

Klik her og stem

De gør en forskel

Det er vigtige emner, som bliver drøftet i de forskellige råd, nævn og udvalg. I studienævnene udarbejder de fx forslag til studieordninger, sikrer at der bliver fulgt op på evalueringen af undervisningen og godkender eksamensplaner. Og på dagsordenen til bestyrelsesmøderne er fx universitetets budget og strategi og de generelle udviklingstendenser i uddannelsespolitik.

Læs mere om de forskellige råd, nævn og udvalg på valghjemmesiden.

Se videoer om valget

Hør Line og Ditte, der begge er spidskandidater fra Studenterrådet ved AU, fortælle om valget, hvorfor det er vigtigt at stemme, og ikke mindst lidt om deres egne mærkesager.

Hør tidligere næstformand for ph.d.-udvalget på Aarhus BSS og formand for PHABUSS, Mathilde Cecchini fortælle om det arbejde, som udføres i ph.d.-udvalgene på AU, samt hvorfor det er vigtigt at engagere sig i sit lokale miljø og dermed sikre gode forhold.

Vil du vide mere?

  • Læs mere om valget på au.dk/valg
  • Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte valgsekretariatet på valg@au.dk eller 8715 3325.