Uddannelsesminister: Mindre bureaukrati og mere forskning
Den danske uddannelsesminister Morten Østergaard lovede flere basismidler og mere tillid til forskerne, da han i dag modtog Aarhus-Deklarationen. Det skete som afslutning på EU-konferencen Excellence 2012, hvor Europas forskningsspidser blandt andet diskuterede, hvordan man bedst investerer 600 mia. kr.
Tre dages intens debat kulminerede, da præsidenten for Det Europæiske Forskningsråd, Helga Nowotny, i dag overrakte den såkaldte Aarhus-Deklaration til uddannelsesminister Morten Østergaard på Aarhus Universitet. Deklarationen er resultatet af tre debatfyldte dage på Excellence-konferencen, og den opsummerer den europæiske forskningssektors ønsker til europæisk forskningspolitik.
Men som den afsluttende paneldiskussion afslørede, skal deklarationen ses som et åbent dokument. En begyndelse, og ikke ikke en slutning. Frem til konferencens sidste sekund blev der foreslået nye emner, som Morten Østergaard bør inddrage, når han med deklarationen under armen diskuterer med sine europæiske ministerkolleger, hvordan man bedst investerer de mere end 600 mia. kr. i verdens største forskningsprogram, Horizon 2020.
Kortere vej til pengene
Uddannelsesministeren lovede at arbejde for, at de bedste hjerner også får de bedst mulige vilkår. Det betyder først og fremmest, at ansøgningsprocessen skal være mindre bureaukratisk, og at der skal afsættes flere penge til den frie forskning.
Netop grundforskning eller frontforskning var ét af hovedtemaerne på Excellence-konferencen. Den schweiziske professor Dieter Imboden advarede lovgiverne mod at lade sig presse af finanskrisen:
- Når pengene er små, er der en tendens til at koncentrere dem på nogle enkelte fokusområder og de sektorer, man umiddelbart tror kan skabe flest job på kort sigt. Men det er ufattelig vigtigt, at vi modstår fristelsen til kun at kigge i én retning. Vi skal have modet til også at investere i det usikre, hvis vi ser, at potentialet er der. Og så skal vi turde satse langsigtet og ikke kræve, at topforskerne hele tiden skal dokumentere præcis hvor mange nye stillinger, deres forskning har skabt. Det betyder også, at vi af og til vil finansiere projekter, som ikke umiddelbart fører til nye gennembrud, men det er en risiko, vi er nødt til at tage.
Den pointe blev opfanget af uddannelsesminister Morten Østergaard, der i sin tale citerede Niels Bohr for at have sagt, at 'en ekspert er en person, der har begået alle tænkelige fejl på sit felt'.
Bryggerens vise ord
Også en anden kendt dansker blev citeret ved konferencens afslutning. Den polske professor Jerzy Langer, der tidligere på dagen havde trukket euro-sedler ud af sin pung for at illustrere, hvordan de europæiske forskningsbudgetter er vokset igennem de seneste ti år, fortalte om, hvordan et besøg på Ny Carlsberg Glyptotek havde givet ham et mantra for livet.
Her fik han indblik i filosofien bag Carlsbergs grundlægger, J.C. Jacobsens talrige donationer til det danske samfund. Den samme tankegang skal ifølge Jerzy Langer gennemsyre det europæiske forskningsmiljø, så både forskere og forskningsledere er bevidste om, at de arbejder i samfundets tjeneste.
En ufærdig deklaration
Selvom der var stor enighed om indholdet af Aarhus-Deklarationen, så var der flere stemmer, som pegede på, at der var flere emner, som også burde omtales i det dokument, som Morten Østergaard kaldte 'en vigtig stemme fra Europas forskningssektor'. Helga Nowotny pegede på, at man også har en forpligtelse til at støtte universiteter i de nye EU-medlemslande. Halvdelen af de offentlige europæiske forskningsmidler går lige nu til de halvtreds bedste forskningsinstitutioner, mens de resterende 4-500 universiteter kæmper forgæves for at få del i midlerne. Det er ifølge Nowotny med til at hæmme talentudviklingen på f.eks. østeuropæiske universiteter, og det burde være en ambition for det samlede EU at give universiteter i nye medlemsland mulighed for at opnå excellence.
Kønsbalance i forskningsverdenen var et andet emne, som både ekspertpanelet og medlemmer af publikum mente burde spille en større rolle i Aarhus-Deklarationen. Flere ytrede ønske om at gøre en målrettet indsats for at få flere kvinder ind i toppen af den europæiske forskningsverden, og man kan roligt konkludere, at det sidste ord i Aarhus-Deklarationen ikke er skrevet endnu.
Fakta om konferencen:
- Excellence 2012 på Aarhus Universitet er en del af Danmarks officielle program for EU-formandskabet.
- Mere end 350 forskere, forskningsledere, politikere, repræsentanter fra store fonde, og mange andre deltog på den tre dage lange konference.
- Aarhus-Deklarationen skal bruges i det politiske arbejde med at udmønte de 600 mia. kr. i EU-forskningsprogrammet Horizon 2020