STADS kører igen

STADS kører igen planmæssigt, og du kan nu tilmelde dig forårets undervisning og eksamen. Fristen for tilmelding er torsdag den 7. november kl. 23.59.

Undgå eksamenssnyd: Bliv klogere på reglerne før eksamen

God akademisk praksis og videnskabelig redelighed er grundlæggende byggesten på et universitet – også for dig som studerende. Det er vigtigt, at du sætter dig godt ind i den gode akademiske praksis, så du undgår eksamenssnyd. Snyd kan nemlig få alvorlige konsekvenser for dig – også selvom du overtræder reglerne ved en fejl.

På AU's hjemmeside kan du læse meget mere om reglerne for eksamenssnyd og blive godt klædt på til eksamen. Grafik: Cecilie Elgaard

Må du bruge tekst fra dine gamle eksamensopgaver i en ny eksamen? Hvordan citerer du dine kilder korrekt? Og hvad er ulovligt samarbejde?

Dét og meget andet kan du læse mere om på AU’s side om eksamenssnyd. Her får du et overblik over, hvad der betragtes som eksamenssnyd og gode råd til, hvordan du overholder reglerne.

Og dét er vigtig viden. Som studerende forventes du nemlig at respektere og efterleve de akademiske normer – herunder de regler der gælder for din eksamen. Overtræder du reglerne, betragtes det som eksamenssnyd – uanset om det sker med vilje eller ved en fejl – og det kan få alvorlige konsekvenser for dig. Alt efter graden af alvor kan du blandt andet få annulleret din prøve og i værste fald risikere bortvisning. Det kan i sidste ende svække troværdigheden af din uddannelse og dit eksamensbevis.

Du kan selvfølgelig også altid spørge din underviser eller vejleder, hvis du er i tvivl om, hvilke regler der gælder til din eksamen.

Søg hjælp, hvis du er presset

Hvis du af personlige, studiemæssige eller familiære grunde bliver så presset, at du overvejer at begå eksamenssnyd, så lad være. Søg hjælp, og gør noget andet. Du kan fx kontakte:

Besøg også styrkditstudieliv.au.dk/, og find mere information om, hvordan du kan styrke din trivsel.