Undgå p-bøde: Nye parkeringsregler for udvalgte p-pladser i Universitetsparken
Fra den 15. marts til den 1. oktober 2016 vil tre udvalgte parkeringspladser ved Universitetsparken være forbeholdt medarbejdere ved AU i tidsrummet kl. 7.00 – 17.00 på hverdage. Reglerne er en del af et pilotprojekt, der skal sikre bedre parkeringsforhold til medarbejdere. Studerende skal derfor finde alternative parkeringspladser, for at undgå at få en p-bøde.
Mange bilister gør brug af parkeringspladserne ved Universitetsparken, og det er ofte svært at finde en ledig plads til sin bil. Det kan især være problematisk for undervisere, som har et tætpakket skema og er nødt til at køre rundt mellem forskellige bygninger i løbet af en dag.
AU har derfor udvalgt tre parkeringspladser, som i et forsøg skal være forbeholdt medarbejdere på AU i perioden 15. marts til 1. oktober 2016.
De 3 parkeringspladser er:
- Trøjborgvej 82-84 (arealet langs Ndr. Ringgade og Nørrebrogade)
- ved bygning 1240 Bartholin (arealet mellem bygningen og Nørrebrogade)
- ved bygning 1130 Molekylær biologi (arealet mellem bygningen og C. F. Møllers Allé)
Alle tre parkeringspladser vil være markeret med skilte fra ParkZone. Se skiltet herunder.
Vær opmærksom på, at hvis du holder på én af de tre parkeringspladser i perioden 15. marts til 1. oktober 2016, risikerer du at få en parkeringsbøde, hvis parkeringsvagten kommer forbi. Der henvises i stedet til følgende offentlige parkeringspladser:
Trøjborgvej
- Langs Trøjborgvej samt Peter Sabroes Gade
Bartholin
- Bartholins Allé med 4 timers parkering samt omkringliggende parkeringspladser
- Wilhelm Meyers Allé med 4 timers parkering samt omkringliggende parkeringspladser
- Betalingsparkering ved Naturhistorisk Museum
Biologi
- Ole Worms Allé med 4 timers parkering samt omkringliggende parkeringspladser
- C.F. Møllers Allé med 4 timers parkering samt omkringliggende parkeringspladser
- Wilhelm Meyers Allé med 4 timers parkering samt omkringliggende parkeringspladser
- Betalingsparkering ved Naturhistorisk Museum
- Kaserneboulevarden og/eller Høegh-Guldbergs Gade
Studerende med særlige behov
Studerende med særlige behov, fx gravide studerende, kan søge om en parkeringstilladelse til de tre udvalgte parkeringspladser i perioden. Send en mail til parkering@au.dk.
Har du spørgsmål?
- Spørgsmål til parkeringsbestemmelserne – kontakt ParkZone på 7025 2696
- Spørgsmål til pilotprojektet – send en mail til parkering@au.dk