Uddannelse Administrativt Talentudvikling Forskningsårsstuderende Offentligheden/Pressen Ph.d.-studerende Studerende Udvekslingsstuderende Alle AU-enheder Aarhus Universitet Forskning

Universitetsvalg: 3 gode grunde til at stille op

Du får indflydelse på dit studie, værdifuld erfaring med det politiske system og et nyt netværk. 8.-11. november er der valg på AU, og DU kan stille op fra d. 14. - 26. oktober. Læs her hvordan.

Hvordan ser det gode studieliv ud? Vær med til at sætte dit præg på dit studie ved at stille op til AU-valget. Foto: Lars Kruse

Til november vælger AU-studerende deres repræsentanter i AU’s bestyrelse, akademiske råd og studienævn. Måske er det dig? Her er 3 gode grunde til, at du skal stille op:

  1. Du får indflydelse på dine og dine medstuderendes studier. Du er med til at træffe vigtige beslutninger om f.eks. opbygningen af studieordninger, planlægning af eksamen og evaluering af undervisningen. Giv din mening til kende – der er brug for den.
  2. Du får erfaring med det politiske system og lærer universitetet at kende på en helt ny måde. Det er værdifulde kompetencer, som du kan bruge i din videre karriere.
  3. Du møder nye mennesker, får et netværk og kan blive en del af fællesskabet i det studenterpolitiske miljø.

I år er der ud over valg for de studerende også valg for ph.d.- studerende, som bl.a. kan stille op til ph.d.-udvalgene.

Læs mere om valg for ph.d.-studerende

Sådan gør du:

Hvis du har lyst til at stille op til valget, kan du gøre det elektronisk fra torsdag 14. oktober kl. 9:00 til tirsdag 26. oktober kl. 12:00.

  • Log ind på valgsystemet e-vote med dit AU-id og din adgangskode.
  • Udfyld opstillingsblanketten elektronisk.

Det er også i e-vote, du kan tjekke, hvad du har stemmeret til.

Læs mere om opstilling og stemmeret på au.dk/valg

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte valgsekretariatet på: 8715 332 / 29458238 - eller sende en mail til: valg@au.dk


Valg på AU
Hvert år i november er der valg på Aarhus Universitet. Her vælges der medlemmer til diverse råd, nævn og udvalg samt bestyrelsen for AU. Hvem, der kan stemme, og hvad der stemmes til, varierer inden for en 4-årig periode. I år er valget den 8.-11. november. I 2021 stemmer studerende og ph.d.-studerende til bestyrelsen, akademiske råd, studienævn og ph.d.-udvalg. Læs mere på au.dk/valg