For at understøtte, videreudvikle og dokumentere den høje kvalitet i de forskningsbaserede uddannelser har Aarhus Universitet udformet en politik for kvalitetsarbejde (kvalitetssikring og kvalitetsudvikling) på uddannelsesområdet. Med politikken etablerer Aarhus Universitet fælles rammer for kvalitetsarbejdet på hele universitetet på tværs af de forskellige niveauer. Derved rammesættes og udnyttes de samlede aktiviteter og metoder, der systematisk og målrettet dokumenterer og forbedrer kvaliteten af universitetets indsats på uddannelsesområdet, optimalt.
Politikken giver Aarhus Universitet et godt afsæt for at intensivere kvalitetsarbejdet og dermed få forberedt universitetet til det nye akkrediteringssystem med institutionsakkreditering, der forventes at træde i kraft i 2012 og giver universitetet de ønskede frihedsgrader til udbud af nye uddannelser.