Studieportaler

Årsfest 2025

I september kan Aarhus Universitet fejre sin 97-års fødselsdag. Siden sin grundlæggelse i 1928 har universitetet udviklet sig til et internationalt universitet, der skaber forskningsmæssige gennembrud, uddanner fremtidens arbejdskraft og leverer løsninger til samfundet. Dagen markeres med en festlig højtidelighed i aulaen sammen med dedikerede samarbejdspartnere og medarbejdere, aftenfest i Musikhuset Aarhus og fest for de studerende i Universitetsparken.


Årsfesten 2025 fejres den 12. september

Festdagen begynder om eftermiddagen med taler, festforelæsning, musik, promovering af æresdoktorer og overrækkelser af priser og legater. Højtideligheden foregår i Aulaen på Ndr. Ringgade.

Om aftenen fortsætter festen i Musikhuset Aarhus. Fra kl. 19.30 er der koncert for medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere i Store Sal under ledelse af kapelmester Peter Vuust. Efter koncerten er alle gæster inviteret til et glas vin og snacks i foyeren.

Arrangementet kræver tilmelding.

Tilmelding for eksterne samarbejdspartnere og AU-ledelsesrepræsentanter

Tilmelding for AU-medarbejdere

Billeder fra tidligere årsfester (AU Foto)

Årsfesten 2025 fejres den 12. september

Program for årsfesten 2025

Kl. 13.30-15.30: Årsfest i Aulaen

  • Taler ved: Formand for Aarhus Universitets bestyrelse Birgitte Nauntofte, rektor Brian Bech Nielsen og studentertaler Bálint Sosovicska
  • Overrækkelse af Undervisningsprisen
  • Overrækkelse af Dronning Margrethe II’s rejselegat til studerende
  • Overrækkelse af Else Kai Sass-prisen
  • Overrækkelse af Rigmor og Carl Holst-Knudsens Videnskabspris
  • Festforelæsning ved lærestolsprofessor Henrik Toft Sørensen, Institut for Klinisk Medicin - Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Faculty of Health
  • Musikalsk indslag ved Alberte Winding
  • Udnævnelse af Aarhus Universitets Æresalumne 2025
  • Promovering af æresdoktorer

Kl. 17.00-23.00: Årsfesten fortsætter i Musikhuset Aarhus


Kun for særligt inviterede:

  • Kl. 17.00: Ankomst og velkomstdrink
  • Kl. 17.30: Middag i caféen og restauranten

For alle:

  • Kl. 19.30-21.30: Koncert i Musikhusets Store Sal 
    Med blandt andre Søren Huss, Ella Augusta, 
    Nicklas Sahl, Dorthe Gerlach og August Høyen – under ledelse af kapelmester Peter Vuust. Konferencier: DR-radiovært Carsten Holm
  • Kl. 21.30-23.00: Vin og snacks i foyeren
  • Kl. 23.00: Årsfesten slutter

Tilmelding for eksterne samarbejdspartnere og AU-ledelsesrepræsentanter

­

Invitationen til eksterne samarbejdspartnere og AU-ledelsesrepræsentanter vil blive udsendt via mail den 4. august.

Du er inviteret personligt af universitetets ledelse på baggrund af din relation og tilknytning til Aarhus Universitet. Din invitation er derfor personlig og kan ikke overdrages.

Er du AU-ledelsesrepræsentant? Vær opmærksom på, at du også modtager en mailinvitation den 5. august – ligesom alle øvrige medarbejdere på AU.
Det er vigtigt, at du tilmelder dig via linket i den personlige invitation fra den 4. august.

Tilmelding for AU-medarbejdere

­

Invitationen til medarbejdere udsendes pr. mail den 5. august. Du skal tilmelde dig via linket i mailinvitationen.
OBS: Hvis du er ledelsesrepræsentant på AU, modtager du en personlig mailinvitation den 4. august. I så fald skal du bruge tilmeldingslinket i denne.

Du kan tilmelde dig både eftermiddag og aften eller en af delene – med eller uden ledsager. Tilmeldingen åbner den 5. august kl. 09.00, og når tilmeldingen er lukket den 21. august, foretager KongresKompagniet lodtrækning blandt de tilmeldte medarbejdere.

Pladserne til medarbejdere til Aulaen om eftermiddagen og til Store Sal om aftenen fordeles relativt efter antallet af medarbejdere på de fem fakulteter og administrationen.

I uge 36 udsendes besked pr. mail om udfaldet af lodtrækningen.

Hvis du ikke er tildelt billetter efter lodtrækningen, placeres du automatisk på en venteliste, og du vil få besked pr. mail, hvis nogle pladser bliver frigivet. Returnerede billetter uddeles til ventelisten hver dag – helt frem til selve årsfestdagen kl. 12.

Bliver du forhindret i at komme, så giv besked til KongresKompagniet på meda@kongreskompagniet.dk, så andre kan få glæde af pladserne.

Billetter og adgangskort kan fremvises i print eller på mobilen ved indgangen.