Vil du stå for vægudsmykning af en ny café i Universitetsbyen og vinde 20.000 kr.?
Aarhus BSS udbyder nu en konkurrence for dig, der er studerende på en videregående uddannelse i Aarhus, om at lave en kreativ og kunstnerisk udsmykning af to store vægge i en ny café i Universitetsbyen.

Som deltager i konkurrencen skal du genanvende loftplader fra det gamle Kommunehospital som en bærende del af udsmykningen og sørge for, at der er sammenhæng mellem to vægge og resten af rummets farver, funktion og indretning.
Udsmykningen af de to vægge skal tage hensyn til, at stedet er til både faglige og sociale aktiviteter. Resultatet skal være kreativt og kunstnerisk samtidig med, at det vækker nysgerrighed og giver anledning til samtaler og refleksion og er stemningsgivende for hele rummet.
Deltag i workshop
Som optakt til konkurrencen afholdes en workshop i den nye café, hvor du kan se det sted, der skal udsmykkes og høre mere om konkurrencen. Det er ikke et krav, at du deltager i workshoppen for at deltage i konkurrencen.
Workshoppen afholdes torsdag 24. april kl. 15-17 i caféen i bygning 1791, Universitetsbyen.
Mødested: Portvagten, Peter Sabroes Gade 19, 8000 Aarhus C.
Program for workshoppen:
- Orientering om projektet og konkurrencen
- Studerende fra Aarhus BSS fortæller om deres ønsker til kunsten i studentercaféen
- Intro til at arbejde med DAMPA-moduler
- Idégenerering: Hvad skal man tænke på ud fra et kunstfagligt perspektiv?
Tidsfrister og honorarer
- Tidsfrist for indsendelse af forslag er 15. august 2025. Vægudsmykningen forventes færdig i maj 2026.
- Honorar til vindere af prækvalifikationsrunde: 3.000 kr.
- Honorar til vinderprojektet: 20.000 kr. samt materialer og hjælp til at udføre projektet.
Læs mere om konkurrencen: bss.au.dk/konkurrence