Aarhus Universitet er i fuld gang med at udbygge det centrale campus med Universitetsbyen. Det sker for at samle fakultetets uddannelses- og forskningsaktiviteter og give mulighed for et endnu bedre samarbejde på tværs af uddannelser og institutter.
Udover byggeriet af Universitetsbyen vil flere faciliteter i Universitetsparken løbende blive fornyet, så du kan nyde moderne og tidssvarende omgivelser til dit studie.
Universitetsbyen bliver en blanding af undervisningsfaciliteter, auditorier, møderum og kontorer, men også studieboliger, cafeer, kantiner, kursusvirksomhed mm. Planen er et skabe et levende område med masser af studieliv og aktiviteter døgnet rundt.
Universitetet fraflytter lokaliteterne på Fuglesangs Allé i starten af 2026.