Som studerende må du benytte de offentlige parkeringspladser, hvis du har brug for en parkeringsplads tæt ved universitetet.
Den nye campus Universitetsbyen er bilfri. Det betyder, at der hverken må køres eller parkeres på området. I stedet kan du parkere i området omkring Universitetsbyen og i Universitetsparken. Kommunale parkeringsregler gælder i området omkring Universitetsbyen på samme måde som i Universitetsparken. Læs reglerne for parkering på de omkringstående skilte.
Cykelparkering
Kommer du på cykel, er der mulighed for at sætte din cykel enten ved den bygning, du skal være i eller i kælderen ud for studieboligerne med nedkørsel fra Universitetsbyen. Her er der plads til mellem 800-900 cykler.