Studieportaler

A Day With BESTSELLER

Kunne du tænke dig en karriere i en danskejet modetøjsvirksomhed med afdelinger og distribution i store dele af verden? Til A Day With BESTSELLER inviterer vi dig til en uformel snak med virksomheden.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Tirsdag 10. maj 2022,  kl. 10:30 - 14:00

Sted

Øvre Multisal, bygning 2610 S på Fuglesangs Allé

Arrangør

Aarhus BSS Career

Den 10. maj fra klokken 10:30 til 14:00 kan du møde virksomheden BESTSELLER på en fysisk stand til eventet A Day With BESTSELLER. På standen får en uforpligtende snak om virksomhedens kompetenceområder og hører om dine muligheder for en karriere hos dem.

Hvem er BESTSELLER?
BESTSELLER er en danskejet modetøjsvirksomhed med omkring 17.000 medarbejdere i forskellige dele af verden, hvor af knap 4000 arbejder i Danmark. BESTSELLER blev grundlagt i 1975 og har siden vokset sig til en succesfuld virksomhed med et årligt milliardoverskud. Udover salg og daglig drift arbejder en stor del af BESTSELLERs medarbejdere med konceptudvikling, strategi, IT, Finance, Business Development, Marketing, HR, Kommunikation og meget mere.

BESTSELLER er en af vores karrierepartnere på Aarhus BSS. Læs om karrieremulighederne hos BESTSELLER.

Kom forbi i Øvre Multisal, bygning 2610 på Fuglesangs Allé mellem klokken 10:30 og 14.00. 

Tilmelding er ikke nødvendig for at deltage.