Krav om studieaktivitet

På Adgangskursus er der mødepligt samt krav om fuld synlig studieaktivitet. Nedenfor kan du læse, hvilke krav der er ihv. Aarhus og Herning:

Aarhus

Som studerende på adgangskursus har du mødepligt, dvs. pligt til at følge undervisningen.

Hvis du har mere end 15 % fravær, kan du risikere at blive udmeldt Adgangskursus. Du kan dog få dispensation, hvis fraværet skyldes usædvanlige forhold. En udmeldelse vil blive meddelt dig skriftligt i e-boks.

Fraværet registreres af underviseren på et vilkårligt tidspunkt i løbet af lektionen, og registreringen begynder første gang, der undervises i faget ved semesterstart.

Fraværet opgøres semestervist og vil løbende blive opgjort gennem semesteret.

Herning

Hvis du er tilmeldt adgangskursus som fremmødestuderende har du mødepligt, dvs. pligt til at følge undervisningen.

Hvis du er tilmeldt adgangskursus som onlinestuderende er der mødepligt til opstartsseminaret samt til fremmødedagene i løbet af semesteret. Hvis du ikke møder til opstartsseminaret, kan du ikke følge kurset som onlinestuderende. Hvis du ikke møder til fremmødedagene, kan der i særlige tilfælde gives dispensation, og øvelserne skal i stedet gennemføres på et andet tidspunkt.

For alle studerende i Herning er der desuden der krav om fuld synlig studieaktivitet. Dette vises ved at deltage aktivt i undervisningen ved at aflevere min. 80% af afleveringsopgaverne i alle tilmeldte fag. Opgørelsen vil ske ca. midt i semesteret. Såfremt studieaktivitetskravet ikke er indfriet, vil du blive udmeldt adgangskursus. En udmeldelse vil blive meddelt dig skriftligt i e-boks.

Turbokurser i Aarhus

Som studerende på adgangskursus har du mødepligt, dvs. pligt til at følge undervisningen.

Hvis du har mere end 20 % fravær, kan du risikere at blive udmeldt Adgangskursus. Du kan dog få dispensation, hvis fraværet skyldes usædvanlige forhold. En udmeldelse vil blive meddelt dig skriftligt i e-boks.