Arts CompanyDating

FO AARHUS

HVEM ER VI?

FO-Aarhus er et oplysningsforbund og en socialøkonomisk virksomhed, der tilbyder en bred vifte af aktiviteter, undervisning, debatter samt lokale og internationale projekter. Vi driver også to socialøkonomiske køkkener: Café Nicolai i Vester Allé 8 og Øens Madhus på Thit Jensens Gade 3.

Vores fundament bygger på værdier som demokrati, inklusion og ligeværd. Vi arbejder for, at alle - gennem viden, fællesskab og uddannelse - får lige adgang til samfundets demokratiske processer. Som en NGO opererer FO-Aarhus i overensstemmelse med folkeoplysningsloven. Vores formål er at fremme folkeoplysning, almendannelse, demokrati og medborgerskab for både voksne og unge.

Vores aktiviteter er organiseret inden for tre hovedområder:

  • Beskæftigelse og erhverv: Vi tilbyder kurser og projekter, der styrker kompetencer og fremmer beskæftigelsesmuligheder.

  • Inklusion og ligeværd: Vi arbejder for at skabe inkluderende fællesskaber, hvor alle føler sig velkomne og ligeværdige.

  • Kultur og medborgerskab: Vi arrangerer kulturelle aktiviteter og debatter, der fremmer aktivt medborgerskab og kulturel forståelse.

STILLINGSOPSLAG

Vi mebringer stillinger til praktik.

SCOR VIRKSOMHEDEN

Hvilke kompetencer kigger vi efter?

Når vi har studerende i praktik, søger vi typisk efter studerende med interesse for sociale eller uddannelsesmæssige indsatser, som har stærke formidlings-, analytiske og metodiske kompetencer. Derudover er det en bonus, hvis de studerende har erfaring med eller interesse i koordinering og afvikling af events. Det er ikke afgørende for os, hvad der står på karakterbladet eller præcis hvilken uddannelse, man går på, hvis den studerende matcher det, vi søger.


Hvordan øger man sine chancer for at blive ansat hos jer?

Vi er en organisation med mange forskellige grene og aktiviteter, og derfor er det et plus, hvis man trives i en varieret hverdag og opgaveportefølje. Vi arbejder med mange forskellige mennesker og projekter, så en lyst til at engagere sig både socialt og fagligt, en nysgerrig tilgang og et godt humør er ligeledes en stor bonus hos os.


Hvordan er det at være nyansat hos jer?

At komme ind som ny medarbejder hos FO-Aarhus, er en oplevelse af at komme ind i et levende og summende kontorfællesskab, hvor man gerne vil hinanden - og gerne vil bidrage med noget til samfundet i fællesskab. Her er der ikke langt fra nye og kreative idéer, der kommer ind ad døren fra alverdens ildsjæle, foreninger og organisationer, til projektudvikling, hvor værdiskabende samarbejder mellem mange forskellige aktører vokser. Mangfoldigheden af projekter og initiativer, der arbejdes med i FO-Aarhus, er rammesat og drevet af en fælles kerne af folkeoplysning og socialøkonomisk ansvar - der udgør rygraden i FO-Aarhus - og der er altid plads til flere i vores fællesskab.