Kultur- og Eventafdelingen: Vi står bag store og små events i Horsens - alt fra hverdagsarrangementer til store festivaler, street art, Jul i Horsens mm. Vi har fokus på idegenerering, koordinering, afvikling og kommunikation af vores mange events. Vi evaluerer vores kulturindsatser for at blive klogere på kulturens betydning, og vi arbejder derfor også med evalueringsdesign og indsamling af kvalitative data under kulturarrangementer og events.
Børn, unge og kultur-staben: Børn, Unge og Kulturstaben: tegner de store streger i sandet i arbejdet med at skabe rammerne for det gode børne- og ungeliv. Vi arbejder med børn og unges deltagelsesmuligheder og adgang til meningsfulde fællesskaber, udvikler strategier, handleplaner og nye samarbejder mellem f.eks. skole, dagtilbud og kulturaktører. Staben betjener desuden tre politiske udvalg.
Teknik og Miljø: Teknik og Miljø-området omgiver os alle til hverdag – når vi sorterer affald, når vi går i byrummet, når vi færdes i naturen. I staben hos Teknik og Miljø arbejder vi med politisk betjening, analyser, økonomistyring, ledelsesunderstøttelse, processtyring mm.
Horsens Bibliotek: Vi arbejder med børn og unge med særlig fokus på børnelitteraturen. Vores formidlingsteam står bl.a. for kommunikationen på læsefestivalen LÆS! for børn og deres voksne, hvor vi via artikler, SoMe og udstillinger fortæller alle de gode historier om festivalen.
Job og Velfærd: Strategi og Udvikling i Job og Velfærd arbejder med at udvikle velfærdsløsninger inden for både handicap, psykiatri, ældre, sundheds- og beskæftigelsesområdet.
Horsens Kommune medbringer 7 praktikopslag:
Kultur- og Eventafdelingen: Eventpraktikant til MÆRK Byen og en praktikant med fokus på evaluerings.
Børn, unge og kultur-staben: Kommunikationspraktikant og akademisk praktikant
Teknik og Miljø: Akademisk praktikant
Horsens Bibliotek: Praktikant til formidlingsafdelingen og læsefestivalen LÆS!
Job og Velfærd: Akademisk praktikant til Strategi og Udvikling
Gode formidlingsevner og kompetencer indenfor konceptudvikling, koordinering og planlægning. Men vigtigst af alt, at du har lyst til at arbejde med og udvikle på ovenstående kompetencer.
Det er altid en fordel, at have været i praktik hos os. Vi har god erfaring med, at tidligere praktikanter vender tilbage til os efter endt uddannelse eller bliver hyret ind til projektansættelser. Vi har ikke fokus på, om du har erfaring med at arbejde med events, kommunikation, kultur eller strategiarbejde. For os er det vigtigere, at du har lysten og et bankende hjerte for at være med.
Det er FEDT at være nyansat hos os. Du bliver taget godt imod både socialt og arbejdsmæssigt. Der bliver planlagt et lille introforløb, der både har fokus på at være ny i Horsens Kommune og ny i vores afdeling. Du vil opleve, at du hurtigt er en del af "holdet". Vi griner meget og er ret sjove – hvis vi selv skal sige det.