ReDI School er en NGO, der tilbyder undervisning i computer/IT for personer med flygtninge- og indvandrerbaggrund, som ønsker digitale kompetencer til at kunne indgå i vores samfund. Vores fællesskab bidrager til at fremme både digital og social empowerment.
Vi medbringer stillinger til frivillingjob inden for formidling, kultur og digital integration.
Vi har forberedt undervisningsmaterialet til jer, så det er lige til at gå i gang med at undervise. Det kan fx være e-mail, skriveprogrammer, Powerpoint eller at finde information på internettet. Derudover vil I altid være mindst to frivillige til undervisning sammen, så I kan støtte hinanden. Du skal bare have almene digitale forudsætninger, hvilket betyder, at man på ingen måde skal være teknisk ekspert for at kunne hjælpe. Derimod er et godt hjerte og masser af tålmodighed lige akkurat, hvad vi søger i dig :)
Vi har stor taknemmelighed for, at du vil bruge din frivillige tid på at hjælpe vores elever. Derfor skal du blot deltage i et kort 30 min. online info-møde (eller en telefonsamtale) for blive en del af Redi School holdet.
Vi gør vores ypperste for, at det er en sjov og lærerig oplevelse i det 4 måneders semester, man i første omgang bliver en del af - fx er der sociale events for frivillige samt fællesspisninger med eleverne. Som frivillig får du noget godt til CV’et, gør noget meningsfuldt og bliver en del af et hyggeligt fællesskab med mange etniciteter og kulturer.
"Det er virkelig fedt, at se det fællesskab personerne får med hinanden og os undervisere. Derudover er det fantastisk at opleve, hvordan man helt konkret kan hjælpe personerne med at udvikle deres kompetencer" - frivillig ved Redi School Aarhus.