Arts CompanyDating

VEDVARENDE ENERGI

HVEM ER VI?

VedvarendeEnergi er en klimaorganisation og et handlefællesskab for alle, der vil være med til at skabe en retfærdig grøn omstilling. Vi tror på, at forandring sker, når mennesker handler sammen – lokalt, nationalt og globalt. 

I Danmark laver vi lokal klimahandling, formidling og politisk arbejde. Samtidig arbejder vi internationalt med partnere i Østafrika, så lokalsamfund styrker deres modstandskraft mod klimaforandringer og får større indflydelse på deres fremtid. 

Som praktikant hos os bliver du en del af et engageret fællesskab, hvor idéer og viden omsættes til konkret praktisk klimahandling. 

STILLINGSOPSLAG

Vi søger flere studiepraktikanter – bl.a. til at arbejde med klimatilpasning og udviklingsarbejde samt til at arbejde med kommunikation og formidling af vores internationale arbejde. Som praktikant kan du også arbejde med bl.a. kommunikation og events på vores danske aktiviteter som Repair Festival – og meget andet.  

SCOR VIRKSOMHEDEN

Hvilke kompetencer kigger vi efter?

  • Høj faglighed og viden fra dit studie/fritid – og lyst og nysgerrighed efter at bruge og udvikle den faglighed og viden, du bringer til bordet. 

  • Selvstændighed og gåpåmod er essentielle kompetencer, da vi er en lille organisation, hvor du selv er med til at prioritere og forme dine opgaver. 

  • Mod og drive efter at få ansvar. 


Hvordan øger man sine chancer for at blive ansat hos jer?

  • Du behøver ikke at have stor viden om bæredygtighed og klima på forhånd – men du skal have lyst til at få mere viden og være nysgerrig på området. 

  • Det er vigtigt at du er i stand til selv at strukturere dit arbejde og trives i projekter, hvor udvikling og tilpasninger er påkrævet. 

  • Du skal have lyst til både at samarbejde, udvikle og forme dine egne opgaver – og så er det vigtigt at du selv formår at række ud, når du har brug for hjælp til arbejdet. Så står vi klar med sparring, råd og vejledning. 


Hvordan er det at være nyansat hos jer?

”VedvarendeEnergi er en arbejdsplads med plads til alle, og der er altid god stemning. Jeg fik mulighed for at få en masse ansvar, men jeg følte mig aldrig overladt til mig selv – der stod altid en kollega klar med sparring og vejledning. VedvarendeEnergi er en arbejdsplads, hvor alle stemmer tæller, og jeg følte hurtigt, at mine kollegaer værdsatte mine inputs, og at mit arbejde blev taget alvorligt. Der var adspredelse i opgaverne, og jeg fik i høj grad mulighed for selv at præge, hvilke opgaver jeg sad med. Jeg oplevede både at få stor faglig og personlig støtte fra min praktikvejleder, som kontinuerligt sørgede for, at jeg var veltilpas og samtidig blev udfordret fagligt.” 

- Dea Dalbjerg, tidligere studiepraktikant (kommunikation) hos VedvarendeEnergi