SAMLET PROGRAM I PDF (bemærk dog lokaleændring 19/4, se nyt lokale nedenfor)
Flere af dagens store samfundsudfordringer, som flygtningespørgsmålet, har både etiske og politiske dimensioner. Hvordan skal en kirke involvere sig i denne type spørgsmål? Hvor går grænsen mellem politisk stillingtagen og socialetisk engagement? Dette har gentagne gange været til debat indenfor folkekirken, gerne med en vis skepsis mod at involvere sig for stærkt i det, der bliver anset for at være politiske spørgsmål, hvor kirkens medlemmer har mange forskellige opfattelser. Andre kirker, som Metodistkirken, har en helt anden og stærkere tradition for at tage tydeligt stilling i denne type samfundsspørgsmål. Teologisk Forening ønsker at kaste nyt lys over debatten om kirkers engagement i socialetiske sager, ved at sætte det ind i et økumenisk perspektiv, og belyse det ud fra forskellige kirketraditioner.
Til at samtale om dette kommer Biskop Christian Alsted, der er biskop for Metodistkirken i Norden og Baltikum, og desuden medl. af eksekutivkomiteen for Metodistkirkens General Board of Church and Society, Biskop Tine Lindhardt, Fyens stift, og vores egen nyudnævnte MSO-prof. Peter Lodberg, der har økumeni som sit fagområde.
Kirsten Nielsen, tidligere professor i Gammel Testamente, har især beskæftiget sig med det bibelske billedsprog og forestillingerne om Djævelen. I sit foredrag vil hun vise, at forholdet mellem godt og ondt ikke altid er blevet opfattet som et rent modsætningsforhold. Ved at skildre forholdet mellem Gud og Satan som et forhold mellem far og søn kan bl.a. forfatteren til Jobs Bog at give udtryk for den erfaring, at Gud og Satan, også er ”i familie med” hinanden. Vi skal høre om nogle af de billeder, Bibelen anvender, når der tales om godt og ondt, og hun vil drøfte, om det stadig er muligt at tale om Djævelen som en person.
(sammen med Religionsvidenskabelig Forening)
SE PLAKAT I PDF FOR INTRODUKTION
Ernst Troeltsch (1865-1923), ved siden af Harnack den betydeligste liberalteolog i starten af 1900-tallet, påbegyndte under Første Verdenskrig et enormt historiefilosofisk værk, hvis første bind, ”Der Historismus und seine Probleme”, udkom i 1922, men som pga. hans tidlige død forblev en torso. Sideløbende hermed var Troeltsch politisk aktiv i flere sammenhænge – under krigen i det tværpolitiske Volksbund für Freiheit und Vaterland og efter kejserrigets sammenbrud som medlem af den forfatningsgivende landsforsamling i Preussen, hvor han også var en central figur i kirkepolitiske anliggender. Troeltsch så selv en intim forbindelse mellem disse aktiviteter, men hvori bestod denne sammenhæng, og hvad er den fælles kerne i det teologiske og det historiefilosofiske værk?
Siden den tidlige modernisme for lidt over 100 år siden har vi vænnet os til et utal af billedkunstneriske udtryk. I dette forhold findes en af de væsentlige forudsætninger for den interesse, mange mennesker nu om stunder viser for andre kulturers og tidligere epokers formsprog og til tider paradigmatisk forskellige livsfortolkninger. I dette foredrag vil der med udgangspunkt i konkrete eksempler specifikt blive spurgt ind til den byzantinske/ortodokse billedkulturs præmisser. Afslutningsvis inddrages Per Kirkeby som en særligt relevant eksemplificering af en nutidig inspiration fra det byzantinske.