Renselse af 'hvidhed'

I USA, blandt hvide, højtuddannede, venstreorienterede, er der opstået en trend, som består i på rituel vis at ’rense’ sig for sin ’hvidhed’, forstået som hvide privilegier og bias. Helt konkret mødes de til shamanistisk-inspirerede ritualer, taler om deres oplevelser omkring at være hvide, og hvordan de føler sig fremmedgjorte fra deres hvide kroppe, og hvor de herefter udfører diverse renselsesriter. 

Der findes en DR-dokumentar i Horisont om dette!

Religionssociologi 

Religionspsykologi

Lauritz Holm Petersen

Pride-gudstjenester

En undersøgelse af moderne folkekirker i Danmark og deres gustjenester som en måde at appellere til en større målgruppe, herunder med fokus på inklusion. Et eksempel på dette er Enghave Kirke på Vesterbro der afholder børnepride-gudstjenester. Går det imod en konservativ forståelse af den evangeliske-lutherske kristendom at holde gudstjeneste der er målrettet LGBTQIA+ familier, hvis liturgien under denne gudstjeneste er den samme, som til almene gudstjenester? Eller er det et udtryk for pinkwashing i og af den danske folkekirke?

Forslag til fokus og teori:

1. En liberalteologisk tilgang til folkekirken vs. En konservativ tilgang til folkekirken.
2. Folkekirken som institutionaliseret magt og autoritet
3. Den subjektive vending og individualisme
4. Bibeleksegese og liturgi
5. Magt oppefra og ned eller magt nedefra og op (Linda Woodhead)
6. Løgstrups begreb om næstekærlighed

Moderne kristendom,

Tidlig kristendom

Religionssociologi

Religionspsykologi

Originalsprog græsk

Tor som maskulin guddom

Tor fra nordisk religion og mytologi forstås og beskrives som en maskulin guddom, der besidder typiske maskuline egenskaber såsom fysisk styrke -og overlegenhed. Men hvordan portrætteres Tor og hvad kendetegner denne maskulinitet? Her kan man tage udgangspunkt i lokale Tor-kulter, moderne asetro og dennes forståelse af Tor som guddom samt islandske kristne kilder om Tors gøren og færden. Hvis man har haft norrønt i originalsprog kan man med fordel inddrage norrøne kilder herunder Trymskvad, Tors færd til Udgårdsloke, Tors fisketur, Balders bålfærd.

Forslag til fokus og teori:

1. Tors hammer Mjølner som vigtig attribut for maskulinitet – muligvis en penisforlænger?
2. Hypermaskulinitet – hvad er det og hvordan kommer det til udtryk?
3. Snorri Sturluson og den kristne middelalderlige indflydelse på norrøn/nordisk religion.
4. Tor som kosmosopretholder – Tors funktionsområde er at skabe balance i kosmos ved at bekæmpe jætter.
5. Tor som frugtbarhedsguddom.

Originalsprog norrønt

Nordisk religion (fænomenologi)

Moderne asetro. 

Kvindens rolle i jødisk kultur og samfund

En undersøgelse af den kvindelige rolle i de jødiske samfund, hvor tradition er en vigtig del af kulturen. Hvad er kvindens opgaver og på hvilken måde spiller kvinden en særlig rolle i familiestrukturen? Hvordan kan man se kvinden som adskilt fra manden og er kvinderne særligt hellige eller fromme i deres tilgang til og med gud (Jahve). Her kan både være fokus på kvindens praktiske samt åndelige forpligtelser, som det ses i ritualer som sabbat og madlavning. Fokus kan være på den moderne jødiske kvinde eller den gammeltestamentelige jødiske kvinde, samt jødisk mytisk som specifik genre.

Forslag til fokus og teori:

1. Reformjødedom og kvindens rolle
2. Konservativ jødedom og kvindens rolle
3. Ortodoks jødedom og kvindens rolle
4. En historisk indføring i kvinderollen
5. Ritualer og bøn - Torah
6. Familieliv og hengivenhed
7.  Holocaust som udgangspunkt for kvinderollen

Religionshistorie 

Moderne jødedom 

Jødisk mystik

Tidlig jødedom

 Israelitisk religion (fænomenologi)

Originalsprog hebraisk. 

Kvindelige (og) religiøse specialister i nordisk religion

En undersøgelse af kvindelige religiøse specialister og kvindekollektiver i nordisk religion og mytologi. Kvinderne spiller en meget lille rolle i de skriftlige kilder, men hvorfor og kan det tænkes, at kvinderne havde mere autonomi og agens, end de oprindeligt tilskrives? Fokus kan være på udvalgte kvindelige guddomme (asynjer) og deres magt og funktionsområder såsom Freja, Frigg og Gefjon, der er henholdsvis gudinder for kærlighed, frugtbarhed, krig, død og børnefødsel. Freja var også den, der lærte aserne kunsten seiðr, en form for magi. Et andet fokus kan være kvindekollektiver såsom skjoldmøer, valkyrier, alfer, norner eller vølver. Flere af disse havde magt i samfundet på forskellige måder, såsom skjoldmøer og valkyrier, der knyttes til krig og kamp imens vølver og norner blev frygtet for den magt de besad og de egenskaber de havde. Vølver var religiøse specialister, der kunne udøve seiðr og norner fremlagde skæbnen. Har man haft norrønt i originalsprog kan man med fordel dykke ned i norrøne kilder.

Forslag til fokus og teori:

1. Funktionsområder – hvilke og hvordan?
2. Ritualer og shamanisme herunder seiðr
3. Kult, offer (blót) og magt
4. Krigsdomæne, død, Valhal og forbindelsen til Odin
5. Femininitet vs. Maskulinitet
6. Det private overfor det offentlige – begge forstås som kønnede domæner
7. En islandsk middelalderlig indflydelse af de norrøne kilder – herunder en patriarkalsk forståelse af samfundet hvor mænd havde mest magt og kvinder derfor blev frataget magt. 
8. Køn og seksualitet, herunder familieliv og ægteskab

Originalsprog norrønt

Nordisk religion (fænomenologi)

Moderne asetro