Teknologisk Institut - Insektproduktion

Virksomhedsbeskrivelse

Teknologisk Institut (TI) er et ledende forsknings- og udviklingsinstitut, der arbejder for at skabe vækst og innovation for dansk erhvervsliv. Med en kombination af teknisk ekspertise og branchekendskab, hjælper TI virksomheder med at udvikle nye teknologier, produkter og processer for at øge deres konkurrenceevne. DTI arbejder med en bred vifte af industrier, inklusiv fødevare, transport, energi og sundhed. Gennem kontinuerligt samarbejde med virksomheder, universiteter og offentlige organisationer, bidrager TI til at skabe bæredygtige løsninger for en bedre fremtid.
På TI, arbejder Insektgruppen på at bidrage til vækst i industriel insektproduktion. Gruppen arbejder internationalt, og har kunder og samarbejdspartnere både i og ude for EU. Her bidrager vi med optimering af biologiske processer, ernæring, forretnings udvikling, KPI validering og troubleshooting.
Industriel insektproduktion er i hurtigt udvikling, og branchen vækster år for år. Da branchen er ny, er der endnu meget udvikling og forskning der skal gøres.

Hvad kan den studerende lære af at deltage i et erhvervsprojekt sammen med jer?

Som studerende kan man, ud over den faglige og praktiske læring som arbejdet i erhvervsprojektet vil give, forvente at lære hverdagen i en virksomhed at kende og lære at tænke biologi orienteret imod anvendelse. Dertil vil man under projektet have en oplagt mulighed for at skabe netværk blandt andre både studerende og ansatte inden for det relevante fagområde.

Hvilke typer af projekter eller emner kunne I arbejde sammen med en studerende omkring?

Et projekt på Teknologisk Institut vil altid centrere sig om at sætte den biologiske viden i anvendelse. Den studerende vil blive en del af og bidrage til udviklingen af viden nødvendig for at kunne imødekomme efterspørgsel og mangler fra erhvervet. Den studerendes arbejde vil typisk skulle udføres i vores laboratorier, hvor vi primært arbejder med den sorte soldaterflue, men også med melorme.
Projekter kan spænde bredt fra udvikling af insekt ernæring, adfærdsstudier, optimering af metoder, biologisk proces teknologi, etc og yderlig er der mulighed for at lave projekter inde for udnyttelse af sidestrømmen fra insekt produktion: frass, som potentielt har mange gavnlige effekter til fremme af plantehelbred.
Der er mange muligheder, og vi er også åbne over for forslag.

Hvad er jeres motivation for at deltage i Erhvervsprojektet?

Industriel insektproduktion er stadig i sin spæde start, og behovet for videns generering er stor.
Vi ser en spændende mulighed for at samarbejde med studerende, om at være med til at generere ny viden der er direkte anvendelig i industrien. Dette er ikke et felt der kræver mange års erfaring, for at man kan bidrage, og nye øjne og meninger er utrolig værdifulde for os.

Hvilke forventninger har I til den erhvervsprojektstuderende?

Vi forventer at den erhvervsprojektstuderende har en høj grad af faglig nysgerrighed og interesse i arbejdet med industrielle insekter. Yderligt forventes det at den studerende både formår at arbejde selvstændigt men også i et hold, da vedkommende vil blive en del af Insektgruppen på TI. Det er vigtigt at den studerende er pligtopfyldende, kan arbejde tværfagligt og at vedkommende kan begå sig på engelsk, da meget af kommunikationen i Insektgruppen foregår på engelsk.