UVMEDICO

Virksomhedsbeskrivelse

UVmedico er en relativt nystartet virksomhed baseret på udviklingen af en ny teknologi til bekæmpelse af patogene mikroorganismer.

Den nye teknologi er baseret på en ny type af UV-lys (UV222) der er udskadeligt for mennesker, men som stadig kan dræbe bakterier, svampe, og virus.

Vi er ca 25 ansatte og er involveret i flere forskellige sektorer, herunder sygehusvæsenet, medicinalindustrien, fødevareproduktion, og dyrehold.
Blandt de ansatte er professorer fra Aarhus universitet, elektroingeniører, biologer, bachelorer i industrielt design, tekniske tegnere, software ingeniører mfl.

Firmaet er blandt andet støttet igennem Innovationsfonden samt en række private investorer.

Hvad kan den studerende lære af at deltage i et erhvervsprojekt sammen med jer?

Den studerende vil få erfaring med at indgå i en privat virksomhed hvor forskning og udvikling kombineres med et kommercielt sigte.

Hvilke typer af projekter eller emner kunne I arbejde sammen med en studerende omkring?

Vi har flere projekter der kan være relevante at involvere studerende i. Fx:

1) Vi har installeret lamper med UV222 på flere sygehuse og operationsstuer i DK. Vi ønsker at finde ud af hvorledes disse lamper påvirker multi-resistente bakterier og på sigt risikoen for hospitalserhvervede infektioner.

2) Vi laver i øjeblikket forsøg med skimmelsvampe. Her ønsker vi at teste anvendeligheden af UV222 lamper til at forlænge hyldetiden af dagligvarer for at nedsætte madspild.

Hvad er jeres motivation for at deltage i Erhvervsprojektet?

Vi ønsker at blive klogere på vores eget produkt igennem forskning og udvikling.

Hvilke forventninger har I til den erhvervsprojektstuderende?

Gåpåmod, engagement, fleksibilitet og pålidelighed.

Perspektivering

Vores firma samarbejder med:
Novo Nordisk, Coloplast, Kolding Sygehus, Randers Sygehus, og mange flere.