Til dig der er ny på AU

Vi har på denne side samlet nyttig viden, som måske især er relevant for dig der er ny på Aarhus universitet

Kurser og eksamen

Indholdet i alle kurser er beskrevet i Kursuskataloget. Her finder du blandt andet information om kursernes indhold, undervisnings- og eksamensform samt underviserne.

Når kursernes skema er offentliggjort, kan du se dit personlige skema på mitstudie.au.dk.

Du har mulighed for at se skemaet for alle kurser og hold i menuen under 'Undervisning' > 'Undervisningskalender og skema'.

Når eksamensplanerne er på plads, kan de ses under 'Eksamen' > 'Eksamensplan'.

Din dagligdag på studiet

Du kan forvente, at der vil være undervisning, øvelser og andre studierelaterede aktiviteter næsten hver dag fra kl. 8.00-16.15. I enkelte tilfælde kan undervisningen planlægges senere afhængig af underviserens kalender.

På nogle af civilingeniøruddannelserne udbydes undervisningen på flere forskellige adresser. Det betyder, at du nogle dage vil skulle pendle mellem flere forskellige lokaliteter.

Tjek din AU-mail

Det er meget vigtigt, at du ofte tjekker din AU-mail (studienummer@post.au.dk).

Al mailudveksling mellem AU og dig som studerende foregår til/fra din AU-mail.

Andre mailservere, som eksempelvis gmail, hotmail, firmamails og lign. kan ikke anvendes.

Du kan logge ind på din AU-mail via mitstudie.au.dk