Formål

Formålet med bacheloruddannelsen er beskrevet i studieordningen - www.nat.au.dk/fagligramme:

"Formålet med bacheloruddannelsen i datalogi er at give den studerende en grundlæggende indføring i de datalogiske discipliner. Indføringen i de datalogiske discipliner danner sammen med støttefagene i matematik og statistik det faglige fundament for videre studier i datalogi. Bacheloruddannelsen i datalogi har to studieretninger: datalogi og multimedier

Bacheloruddannelsen i datalogi skal

  • give den studerende kompetencer til at varetage selvstændige jobfunktioner, som fordrer grundlæggende datalogisk indsigt og kunnen
  • danne grundlag for videre studier på kandidatniveau

I bacheloruddannelsen skal der endvidere indgå elementer fra andre fagområder - fagpakker - i et omfang på mindst 30 point."

Uddannelsens to hovedmål betyder, at du som studerende skal være med til at sammensætte din uddannelse, så den bedst passer til det, du regner med at den skal bruges til.

Hvis du regner med at du vil afslutte dine studer ved universitetet med en bachelorgrad for at få et job vil det være en god idè, hvis du undervejs i bacheloruddannelsen vælger nogle discipliner, som understøtter det forventede jobområde.

Hvis du derimod forventer at studere videre til en kandidat- eller ph.d-grad er der andre discipliner, som er mere oplagte.