Biologiens Videnskabsteori

Biologiens Videnskabsteori

Grundkursus, 6. kvarter, 1 point, 5 ECTS

Målsætning

Formålet med kurset er bibringe biologistuderende en mulighed for at reflektere kvalificeret over deres fag. Dette gøres ved at præsentere, relativere og diskutere centrale biologiske begreber som den studerende møder i sine studier og hverdag. Begreber som eksempelvis ´evolution´, ´darwinisme´, ´biodiversitet´, ´natur´, ´GMO´, ´LD50´, ´vandkvalitet´. Begreberne søges perspektiveret både filosofisk (teoretisk), historisk og sociologisk. Gennem disse analyser søges der givet de biologistuderende en indsigt i og perspektiv på, hvad det vil sige at være biolog fra et universitet i Danmark og hvad det indebærer af teoretiske og praktisk etiske problemstillinger.

Indhold

Med udgangspunkt i cases vil kurset kredse om temaer som "biologiske genstande", "bestemmelse af data", "metoder og praksis", "laboratoriet og eksperimentet", "forklaringer, modeller og slutninger", "opdagelse og opfindelse", "legitimering og kredibilitet", "økosystemer, jorden og naturen og dens balance", "urskoven, kulturlandskabet og biodiversitet", "dyr og deres rettigheder", "xenotransplantationer og gentests", "GMO og menneskeheden version 2.0", "videnskab, teknologi og mennesket" og "naturfredning".

Eksamen

Hver studerende skal i kurset lave mindst èt mundlig oplæg til diskussion om aftalt emne, samt 1 uges take-home opgave på max 10 sider om et emne valgt ud af tre stillede opgaver. Oplægget samt opgave skal godkendes. Opgaven bedømmes intern med bestået/ikke-bestået.

Lærer

Louis Klostergaard.