Studieretninger

Bacheloruddannelsen i fysik har tre studieretninger:

  • Fysik
  • Teknisk Fysik
  • Fysik-astronomi

Studieretning: Fysik

Hvis du vælger studieretningen fysik, er studiet tilrettelagt sådan, at du  i løbet af 1. studieår skal vælge, hvilket fagområde du vil kombinere dit fysikstudium med i Fagpakke 1. Det er en god ide allerede her også at overveje, om Fagpakke 2 skal vælges fra samme eller et andet fagområde, eller om pladsen skal fyldes ud af valgfag i fysik. Skemaer for nogle af kombinationsmulighederne er vist på siden: www.phys.au.dk/bachelor/fagpakker/

Hvis du ønsker at kombinere med matematik, er det en fordel at starte på matematikkurser, der er relevante for fysikstudiet allerede i 2. kvarter (et undervisningsår er opdelt i fire kvarterer). Hvis du vælger matematikkurser i 2. kvarter, udskydes kurset Numerisk fysik til 2. studieår.

På studieretning fysik udfyldes de to brikker, der optræder som unavngivne fysikkurser på 3. års 1. og 2. kvarter over Fagpakke 1 i skemaet, af  kurserne Kerne- og Partikelfysik samt Astrofysik.

 

Studieretning: Teknisk Fysik

Studieretningen inddrager kemi samt mere tekniske aspekter med tilknytning til fysikken. Du skal således vælge fagpakken Fysisk kemi - til Teknisk fysik som Fagpakke 1 og fagpakken i Teknisk Fysik som Fagpakke 2. Se www.phys.au.dk/bachelor/fagpakker/.

 

Studieretning: Fysik-astronomi

For denne studieretning skal du vælge fagpakken  Astronomi som Fagpakke 1. Der er ingen specielle krav til Fagpakke 2; der kan vælges en fagpakke fra et andet fag, eller pladsen kan udfyldes af valgfag i fysik. Se www.phys.au.dk/bachelor/fagpakker/.