Studieordning for bacheloruddannelsen i kemi 2009
1. Studieordningens rammebestemmelser
Studieordningen er udarbejdet af Bachelorstudienævnet.
Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Naturvidenskabelige Fakultet den 1. august 2009.
Studieordningen træder i kraft den 1. august 2009.
En gennemført bacheloruddannelse giver den færdiguddannede titlen BSc i kemi med angivelse af eventuelt tilvalgsfag.
På engelsk anvendes betegnelsen Bachelor of Science (BSc) in Chemistry med angivelse af eventuelt tilvalgsfag.
Uddannelsens faglige retning og vigtigste fagområder:
Bacheloruddannelsen i kemi er en forskningsbaseret uddannelse med fokus på teoretiske, eksperimentelle og praktiske discipliner, der giver den studerende en grundlæggende indføring i de kemiske discipliner
Endvidere giver bacheloruddannelsen den studerende de faglige kompetencer inden for matematik, statistik og fysik, der er nødvendige for forståelse og anvendelse af de kemiske discipliner.
Bacheloruddannelsen indeholder desuden elementer fra andre fagområder, som profilerer uddannelsen individuelt i forhold til den studerendes interesser og ønsker.
Akademiske kompetencer og kvalifikationer:
Uddannelsen giver bacheloren det faglige fundament for varetagelse af selvstændige jobfunktioner i private og offentlige virksomheder og organisationer, som fordrer grundlæggende faglig indsigt og kunnen inden for kemi. Bacheloren har endvidere de fornødne kvalifikationer for videre studier på kandidatniveau.
Bacheloren har gennem uddannelsen erhvervet og udviklet en række intellektuelle, faglige og praksis kompetencer:
· Bacheloren har kendskab til kemi bredt og behersker centrale discipliner, metoder, teorier og begreber inden for kemi
· Bacheloren kan deltage i planlægning og gennemførelse af projekter og anvende resultaterne af disse i relevante sammenhænge
· Bacheloren kan anvende og reflektere over metoder til analyse og løsning af faglige spørgsmål og problemstillinger
· Bacheloren kan strukturere egen kompetenceudvikling
· Bacheloren er i stand til at sætte sig ind i nye emneområder inden for faget
· Bacheloren kan formidle og kommunikere faglige spørgsmål og problemstillinger
· Bacheloren kan på naturvidenskabelig baggrund indgå i konstruktivt samarbejde om løsning af faglige problemstillinger
Normering i ECTS:
Bacheloruddannelsen i kemi er normeret til 180 ECTS svarende til 3 års fuldtidsstudier.
Hjemmel:
Studieordningen for bacheloruddannelsen i kemi er fastsat i henhold til:
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteter (uddannelsesbekendtgørelsen)
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 52 af 28. januar 2009 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen)
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og udviklings bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer.
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (karakterbekendtgørelsen)
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings retningslinier nr. 5 af 18. januar 2006 for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser.
Love og bekendtgørelser på uddannelsesområdet kan findes i Universitetets elektroniske regelsamling på http://www.au.dk/?id=244494.
Adgangskrav og forudsætninger:
Optag på bacheloruddannelsen i kemiforudsætter en gymnasial uddannelse med matematik-fysik-kemi på enten A-A-B eller A-B-A-niveau samt dansk på A-niveau og engelsk på B-niveau.
Denne uddannelse giver adgang til:
Kandidatuddannelsen i kemi og, afhængigt af tilvalg, andre naturvidenskabelige kandidatuddannelser.
2. Uddannelsens struktur
Uddannelsens generelle indhold og faglige progressionsbestemmelser:
Bacheloruddannelsen i kemi er opbygget af et obligatorisk program inden for kemiens grunddiscipliner samt et obligatorisk støttefagsprogram inden for matematik, statistik og fysik. Den resterende del af bachelorprogrammet skal indeholde et bachelorprojekt inden for kemi samt et tilvalg uden for kemi, enten bestående af mindst 30 ECTS inden for et tilvalgsfag[1], første del af et sidefag (mindst 45 ECTS) eller en fagpakke (30 ECTS) .
Det obligatoriske program på kemistudiet er tidsmæssigt placeret som vist i dette skema:
Kemi
Bachelorprojektet placeres på studiets 3. år. Tilvalgene foretages under vejledning. Ved sammensætningen af studieprogrammet tages hensyn til den studerendes interesser og ønskede kompetenceprofil og det sikres at den faglige progression og integritet i studiet opfylder kravene til en bacheloruddannelse.
Bacheloruddannelsen indeholder følgende:
· det obligatoriske program i kemi (70 ECTS):
o Almen kemi (5 ECTS)
o Fra atomer og molekyler til materialer (5 ECTS)
o Uorganisk kemi (5 ECTS)
o Kemisk projekt (5 ECTS)
o Organisk kemi (10 ECTS)
o Makroskopisk fysisk kemi (5 ECTS)
o Mikroskopisk fysisk kemi (5 ECTS)
o Anvendt spektroskopi (10 ECTS)
o Almen biokemi (5 ECTS)
o Kemiens og medicinalkemiens videnskabsteori (5 ECTS)
o Spektroskopi og struktur (5 ECTS)
o Kemisk binding (5 ECTS)
· valgfri kurser, hvoraf mindst 10 ECTS skal være inden for kemi
· støttefag inden for matematik, statistik og fysik (30 ECTS):
o Calculus 1 (5 ECTS)
o Calculus 2 (5 ECTS)
o Indledende mekanik (5 ECTS)
o Moderne fysik K (5 ECTS)
o Lineære transformationer (5 ECTS)
o Statistik og databehandling (4. kvarter)(5 ECTS)
· et bachelorprojekt på tredje år (10 ECTS)
· valgfrie overbygningskurser indenfor kemi kombineret med enten mindst 30 ECTS indenfor et tilvalgsfag, en fagpakke (30 ECTS) eller første del af et sidefag (mindst 45 ECTS[2]). I de første to tilfælde eventuelt kombineret med endnu et tilvalgsfag eller endnu en fagpakke eller dele heraf.et bachelorprojekt på tredje år (10 ECTS)
Eventuelle forudsætninger for deltagelse i et givet kursus vil fremgå af pågældende kursusbeskrivelse i Kursuskataloget.
Tilvalg af sidefag indgår i programmet hvis sigtet med uddannelsen er undervisning i gymnasiet, og uddannelsen ønskes afsluttet med en kandidatuddannelse med undervisningskompetence i to gymnasiefag. Sidefaget skal indgå i den gymnasiale fagrække.
Fra sidefaget skal der tilvælges kurser i et omfang på mindst 45 ECTS på bacheloruddannelsen. Den resterende del af sidefaget indgår i den efterfølgende kandidatuddannelse.
For sidefag er udarbejdet særskilte studieordninger, der kan ses på www.science.au.dk.
Tilvalg er nærmere beskrevet på http://ase.medarbejdere.au.dk/kurser-og-tilvalg.
Den studerendes samlede program for bacheloruddannelsen godkendes af Bachelorstudienævnet.
3. Uddannelsens enkelte discipliner og prøver:
En detaljeret beskrivelse af uddannelsens studieelementer – herunder læringsmål, forudsætningskrav og evt. obligatorisk program – findes for hvert enkelt studieelement under det faktiske udbud i kursuskataloget samt i oversigt over tilvalg og fagpakker.
To gange årligt og inden kursustilmeldingen revideres og godkendes undervisningsudbuddet i kursuskataloget og oversigten over tilvalg og fagpakker. Se http://ase.medarbejdere.au.dk/kurser-og-tilvalg.
4. Studieordningens regelbestemmelser:
Regler om 1. årsprøve:
Førsteårsprøven i kemi består af følgende kurser (40 ECTS):
· Calculus 1 (5 ECTS)
· Calculus 2 (5 ECTS)
· Almen kemi (5 ECTS)
· Fra atomer og molekyler til materialer (5 ECTS)
· Uorganisk kemi (5 ECTS)
· Kemisk projekt (5 ECTS)
· Organisk kemi (10 ECTS)
Inden udgangen af første studieår af bacheloruddannelsen i kemi skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i ordinære prøver/eksaminer i de kurser der indgår i førsteårsprøven.
For disse kurser gælder endvidere, at der er beståelseskrav, således at kurserne skal være bestået inden udgangen af andet studieår efter studiestart.
Merit og fleksibilitet:
Studienævnet har mulighed for at godkende merit fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution, jf. eksamensbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser, VTU. Der kan dog højst opnås samlet merit for 120 ECTS i uddannelsen.
Prøver:
Bedømmelsesform og prøveform for de enkelte kurser fremgår af kursusbeskrivelsen i kursuskataloget. Heraf fremgår endvidere termin for såvel kursets ordinære eksamen som reeksamen.
Deltagelse i reeksamen i et givet kursus forudsætter deltagelse i kursets ordinære eksamen.
Alle kurser skal afsluttes med en af følgende prøveformer:
1. Skriftlig eksamen.
2. Mundtlig eksamen.
3. Hjemmeopgave(r) (skriftlig prøve).
4. Multiple Choice (skriftlig prøve).
5. Godkendelse af obligatoriske opgaver og/eller rapporter evt. efterfulgt af en samtale.
6. Aktiv deltagelse i kurset evt. efterfulgt af en samtale. Aktiv deltagelse kan f.eks. defineres som fremmøde og aktiv medvirken til min. 80 % af obligatoriske timer, seminarindlæg, aflevering (og godkendelse) af obligatoriske opgaver etc.
7. Færdighedsprøve (praktisk prøve).
8. Kombinationer af 1 – 7.
Eksamensformer kan være med eller uden hjælpemidler. For prøveformer med afsluttende samtale (prøveformerne 5 og 6), hvor den afsluttende samtale ikke er forløbet tilfredsstillende, vil andet eksamensforsøg kunne bestå af en intern mundtlig prøve.
Information om brug af hjælpemidler, herunder anvendelse af PC, forberedelse m.v., fremgår af de enkelte kursusbeskrivelser.
Universitetet kan tilbyde særlige eksamensvilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med et andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau.
Anmodning om særlige eksamensvilkår sendes til studienævnet senest 4 uger før starten på eksamen.
Til - og afmelding:
Tilmelding til undervisningen skal ske via selvbetjeningen for studerende, www.au.dk/da/studerende. Tilmeldingsperioderne er som følger:
For kurser i 1. og 2. kvarter (efterår): tilmelding i perioden 1.-15. maj
For kurser i 3. og 4. kvarter (forår): tilmelding i perioden 1.-15. november
For de fleste kurser på bacheloruddannelserne – herunder alle obligatoriske kurser – gælder at eksamensperioden er fast og fremgår af kursusbeskrivelsen. Dette kan have indflydelse på, hvilke kurser der kan følges samtidig.
Læseplaner og et personligt skema for hver studerende offentliggøres på fakultetets hjemmeside www.science.au.dk/studerende senest en uge før undervisningsperiodens start.
For nye bachelorstuderende foretager Studiekontoret tilmelding til samtlige kurser på 1. studieår. Studerende som ikke følger det sædvanlige studieprogram på første år skal selv foretage afmelding af kurser og evt. tilmelding til andre kurser, og dette skal ske i de anførte tilmeldingsperioder.
Fra og med 2. studieår er de studerende ansvarlige for undervisningstilmelding til samtlige kurser.
Senest ved tilmelding til det første ikke obligatoriske kursus skal den studerende indsende et bachelorprogram, hvoraf det fremgår, hvordan den samlede bacheloruddannelse forventes sammensat. Bachelorprogrammet skal godkendes i studienævnet, og efterfølgende bør der kun ske undervisningstilmelding til kurser, som fremgår af det godkendte bachelorprogram.
Tilmelding til eksamen
Tilmelding til eksamen sker automatisk ved tilmelding til kurset.
De studerende skal selv sikre sig at eksamenstilmeldingerne er korrekte via Studiekontorets opslagstavler, institutternes opslagstavler og www.science.au/eksamen
For en stor del af de obligatoriske kurser på bacheloruddannelserne, fremgår eksamenstidspunkterne af kursusbeskrivelsen. For information og vejledning om eksamen på NAT henvises til www.science.au.dk/eksamen
Tilmelding til reeksamen
Tidspunktet for reeksamen i et kursus fremgår af kursusbeskrivelsen. De studerende tilmelder sig til reeksamen på Selvbetjening for studerende /(www.au.dk/da/studerende) i følgende perioder:
For kurser med reeksamen efter 2. kvarter sker tilmelding i perioden 1. – 15. november
For kurser med reeksamen efter 3. kvarter sker tilmelding i perioden 1. – 15. februar
For kurser med reeksamen efter 4. kvarter sker tilmelding i perioden 1. – 15. maj
For kurser med reeksamen i august måned, sker tilmelding i perioden 1. – 15. juli
Afmelding af eksamen
Afmelding af en eksamen foregår ved hjælp af selvbetjeningen for studerende (www.au.dk/da/studerende). Sidste frist for rettidig afmelding af en given eksamen er en uge før kursets første eksamensdag. Afmelder den studerende for sent, bliver afmeldingen ikke accepteret, og der registreres et eksamensforsøg i den studerendes studieprogram.
Eksamensbekendtgørelsen stiller krav om eksamensdeltagelse ved de kurser, der udgør førsteårsprøven. Kurser under denne prøve må derfor ikke afmeldes via selvbetjeningen, men den studerende bør tage kontakt til studienævnet.
Eksamensresultater offentliggøres på de studerendes selvbetjening (www.au.dk/da/studerende), så snart de er registrerede.
Sygdom og andre forhold i forbindelse med eksamen
Se www.au.dk/da/eksamen for universitetets regler og vejledning om eksamen.
Stave- og formuleringsevne:
Ved bedømmelsen af større skriftlige prøver, uanset hvilket sprog prøven er aflagt på, indgår den studerendes stave- og formuleringsevne. Det faglige indhold vægter tungest, mens stave- og formuleringsevnen indgår modificerende i bedømmelsen af den samlede målopfyldelse.
Regler for større skriftlige afhandlinger:
Krav til skriftlige afhandlinger fremgår af beskrivelsen af det enkelte kursus under beskrivelsen af hvert uddannelseselement.
For bachelorprojektet særskilt gælder, at det udarbejdes som et individuelt projekt og den studerende skal når projektet er afsluttet kunne:
· Formulere en faglig problemstilling baseret på relevant litteratur
· Gennemføre en skriftlig opgave under anvendelse af fagets metoder
· Anvende fagets teori og metoder på en faglig problemstilling
· Analysere en faglig problemstilling under anvendelse af relevant litteratur
· Diskutere og perspektivere en faglig problemstilling
Bachelorprojektet bedømmes efter 7-trins skalaen under medvirken af en ekstern censor, der er beskikket af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.
Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Resuméet indgår i den samlede bedømmelse af den studerendes formuleringsevne i forbindelse med projektet.
Bedømmelsen af bachelorprojektet skal offentliggøres senest to måneder efter at projektet er indleveret til bedømmelse. Juli måned indgår ikke i beregningen.
Bachelorprojektet kan i det enkelte studieprogram afløses af godkendt kursusaktivitet.
Mulighed for brug af pc ved prøver:
PC kan anvendes som tekstbehandlingsværktøj ved skriftlige eksaminer hvis dette fremgår af kursusbeskrivelsen (prøveformen vil være angivet som pc-eksamen). For nærmere herom se www.au.dk/da/eksamen/pc.
PC kan også være angivet som tilladt hjælpemiddel ved skriftlige eksamener, f.eks. som lommeregner eller note-opslagsværk. Det skal præciseres, at pc her alene kan anvendes til disse formål – altså ikke som tekstbehandlingsværktøj med mulighed for udskrivning og aflevering. Opgavebesvarelsen skal udarbejdes i hånden. Betingelserne for at bruge pc på denne måde kan findes på www.science.au.dk/eksamen.
Projektorienterede forløb:
Projektorienterede forløb på virksomheder og institutioner kan indgå som en del af programmet på bacheloruddannelsen. Projektaftale og projektformulering forhåndsgodkendes af studienævnet, som også afgør efter hvilken prøveform projektforløbet bedømmes.
Dispensationer:
Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra regler fastsat i denne studieordning.
Ansøgning om dispensation sendes til studienævnet. Hvis en anden myndighed har kompetencen, videresender studienævnet ansøgningen til rette myndighed (f.eks. dekan, rektor eller ministerium/styrelse). En dispensationsansøgning skal være skriftlig og begrundet, og skal sendes hurtigst muligt. Hvis ansøgningen umiddelbart skal kunne behandles, skal det indeholde en tydelig angivelse af, hvad det er for en regel der søges dispensation fra, og hvad der ønskes opnået med dispensationen (f.eks. tilladelse til hjælpemidler, forlænget prøvetid, udsættelse af tidsgrænse). Ansøgningen skal vedlægges dokumentation for de usædvanlige forhold, der begrunder ansøgningen. Udokumenterede forhold kan sædvanligvis ikke tillægges betydning.
Anke og klage:
Klage over forhold reguleret af studieordningen indgives til Studienævnet. Forudsætningen for at en klage umiddelbart kan behandles er, at den er skriftlig og begrundet.
Klager over eksamensresultater indgives til dekanen. De studerende anbefales at kontakte en studievejleder inden indgivelse af en klage. En klage skal være skriftlig og præcis, og den skal være begrundet.
Klagen stiles til:
Dekanen for Det Naturvidenskabelige Fakultet
Ny Munkegade 120, Bygning 1521
8000 Århus C
Klagen skal være Det Naturvidenskabelige Fakultet i hænde senest 14 dage efter offentliggørelsen af eksamensresultatet.
Se i øvrigt www.au.dk/da/eksamen for universitetets regler og vejledning om eksamen.
Vejledning om regler for uddannelse:
Love og bekendtgørelser på uddannelsesområdet kan findes i Aarhus Universitets elektroniske regelsamling på www.au.dk/da/regler.
Studieplan og studievejledning:
Den studerende skal senest ved første tilmelding til ikke obligatoriske kurser indsende et bachelorprogram for uddannelsen. Bachelorprogrammet udarbejdes på www.science.au.dk/studerende og godkendes efterfølgende af studienævnet. I forbindelse med udarbejdelse af bachelorprogrammet tilbydes den studerende en vejledningssamtale. De studerende vil ligeledes blive tilbudt en samtale, hvis de er bagud i studiet i forhold til det normerede bachelorprogram.