1. Studieordningens rammebestemmelser
2. Uddannelsens struktur
3. Uddannelsens enkelte discipliner og prøver
4. Studieordningens regelbestemmelser
5. Ændringer til studieordningen
Studieordningen er udarbejdet af Bachelorstudienævnet.
Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Naturvidenskabelige Fakultet den 1. maj 2010.
Studieordningen træder i kraft den 1. august 2010.
En gennemført bacheloruddannelse giver den færdiguddannede titlen bachelor (BSc) i fysik med angivelse af eventuelt påbegyndt gymnasialt tilvalg (sidefag) eller studieretning.
På engelsk anvendes betegnelsen Bachelor of Science (BSc) in Physics med angivelse af eventuelt påbegyndt gymnasialt tilvalg (sidefag) eller studieretning.
Uddannelsens faglige retning og vigtigste fagområder:
Bacheloruddannelsen i fysik er en forskningsbaseret uddannelse med fokus på teoretiske, eksperimentelle og praktiske discipliner, der giver den studerende en grundlæggende indføring i de fysiske discipliner.
Endvidere giver bacheloruddannelsen den studerende de faglige kompetencer inden for matematik og statistik, der er nødvendige for forståelse og anvendelse af de fysiske discipliner.
Bacheloruddannelsen indeholder desuden studieelementer fra andre fagområder, så bacheloruddannelsen:
• enten udgør studieretningen Astronomi, hvor den studerende ud over indsigt i fundamentale fysiske discipliner opnår grundlæggende indsigt i astrofysikken, observationsteknikker og analysemetoder i forhold til astrofysiske data. Der opnås endvidere kompetence til videre studier inden for astrofysik.
• eller studieretningen Teknisk fysik, hvor den studerende ud over indsigt i fundamentale fysiske discipliner opnår teknisk indsigt i fysiske analysemetoder og analyseudstyr samt kompetence til at tilrettelægge og gennemføre teknisk-videnskabelige målinger. Hertil kommer grundlæggende indsigt i kemi.
• eller suppleres med tilvalgsfag af et omfang på mindst 30 ECTS inden for et andet fag.
• eller suppleres med mindst 45 ECTS af et gymnasialt tilvalgsfag (sidefag). Tilvalget tilrettelægges med henblik på undervisning i de gymnasiale uddannelser. Kompetence til undervisning i tilvalgsfaget opnås endeligt på en efterfølgende kandidatuddannelse.
Akademiske kompetencer og kvalifikationer:
Uddannelsen giver bacheloren det faglige fundament for varetagelse af selvstændige jobfunktioner i private og offentlige virksomheder og organisationer, som fordrer grundlæggende faglig indsigt og kunnen inden for fysik. Bacheloren har endvidere de fornødne kvalifikationer for videre studier på kandidatniveau.
Bacheloren har gennem uddannelsen erhvervet og udviklet en række intellektuelle, faglige og praksis kompetencer:
• bacheloren har kendskab til fysik bredt og behersker centrale discipliner, metoder, teorier og begreber inden for fysik
• bacheloren kan deltage i planlægning og gennemførelse af projekter og anvende resultaterne af disse i relevante sammenhænge
• bacheloren kan anvende og reflektere over metoder til analyse og løsning af faglige spørgsmål og problemstillinger
• bacheloren kan strukturere egen kompetenceudvikling
• bacheloren er i stand til at sætte sig ind i nye emneområder inden for faget
• bacheloren kan formidle og kommunikere faglige spørgsmål og problemstillinger
• bacheloren kan på naturvidenskabelig baggrund indgå i konstruktivt samarbejde om løsning af faglige problemstillinger
Normering i ECTS:
Bacheloruddannelsen i fysik er normeret til 180 ECTS svarende til 3 års fuldtidsstudier.
Hjemmel:
Studieordningen for bacheloruddannelsen i fysik er fastsat i henhold til:
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteter (uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer.
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 181 af 23. februar 2010 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen) med senere ændringer.
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 857 af 1. juli 2010 om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer.
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer.
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings retningslinier nr. 5 af 18. januar 2006 for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser.
Love og bekendtgørelser på uddannelsesområdet kan findes i Universitetets elektroniske regelsamling på http://www.au.dk/om/administration/index/.
Adgangskrav og forudsætninger:
Adgang til bacheloruddannelsen i fysik forudsætter en gymnasial uddannelse med matematik-fysik-kemi på enten A-A-B- eller A-B-A-niveau eller matematik-fysik-bioteknologi på A-A-A-niveau, samt dansk på A-niveau og engelsk på B-niveau.
Denne uddannelse giver adgang til:
Kandidatuddannelsen i fysik og, afhængigt af tilvalg, andre naturvidenskabelige kandidatuddannelser.
Overgangsregler:
For studerende der indskrives på 2010-ordningen og som tidligere har bestået kurset Kosmologi (5 ECTS) kan dette kursus erstatte kurset Astrofysik (5 ECTS).
Uddannelsens generelle indhold og faglige progressionsbestemmelser:
Bacheloruddannelsen i fysik er opbygget af et obligatorisk program inden for fysikkens grunddiscipliner samt et obligatorisk støttefagsprogram inden for matematik og statistik.
Der ud over består bachelorprogrammet af et bachelorprojekt inden for fysik, supplerende studieaktiviteter i fysik samt enten kurser konstituerende studieretningen Astronomi eller Teknisk Fysik, eller et tilvalg på mindst 30 ECTS inden for et tilvalgsfag uden for fysik eller mindst 45 ECTS af et gymnasialt tilvalg (sidefag). Det samlede omfang af fysikkurser skal udgøre mindst 90 ECTS.
Det obligatoriske program på fysikstudiet er tidsmæssigt placeret som vist i dette skema:
Se uddannelsens opbygning Fysik, studieretning Astronomi, studieretning Teknisk fysik
Tilvalgene foretages under vejledning. Ved sammensætningen af studieprogrammet tages udgangspunkt i den studerendes interesser og ønskede kompetenceprofil og det sikres at den faglige progression og integritet i studiet opfylder kravene til en bacheloruddannelse.
Bacheloruddannelsen indeholder følgende:Det obligatoriske program i fysik (75 ECTS):
• Relativitetsteori (5 ECTS)
• Indledende mekanik (5 ECTS)
• Mekanik og termodynamik (5 ECTS)
• Elektromagnetisme (5 ECTS)
• Bølger og optik (5 ECTS)
• Moderne fysik (5 ECTS)
• Fysikkens videnskabsteori (5 ECTS)
• Kvantemekanik (10 ECTS)
• Atom- og molekylfysik (5 ECTS)
• Øvelser i eksperimentel fysik (5 ECTS)
• Statistisk fysik (5 ECTS)
• Faststoffysik (5 ECTS)
• Numerisk fysik (5 ECTS)
• Astrofysik (5 ETCS) (erstatter Kosmologi)
for studieretningen Teknisk fysik endvidere 60 ECTS obligatoriske bachelorkurser:
• Almen kemi (5 ECTS)
• Uorganisk kemi (5 ECTS)
• Organisk kemi (10 ECTS)
• Makroskopisk fysisk kemi (5 ECTS)
• Mikroskopisk fysisk kemi (5 ECTS)
• Elektronik (5 ECTS)
• Styring og dataopsamling (5 ECTS)
• Eksperimentel teknik (5 ECTS)
• Karakteriseringsmetoder (5 ECTS)
• Laserfysik (5 ECTS)
• Materialefysik (5 ECTS)
for studieretningen Astronomi, endvidere 30 ECTS obligatoriske bachelorkurser:
• Kosmologi (5 ECTS)
• Observationelle værktøjer (5 ECTS)
• Stjerner (5 ECTS)
• Galakser (5 ECTS)
• Relativistisk astrofysik (5 ECTS)
• Det interstellare medium og dannelsen af stjerne, planeter og oprindelsen af liv på jorden (5 ECTS)
Støttefag inden for matematik og statistik (35 ECTS):
• Calculus 1 (5 ECTS)
• Calculus 2 (5 ECTS)
• Lineær algebra (10 ECTS)
• Fourieranalyse (5 ECTS)
• Vektoranalyse (5 ECTS)
• Statistik og databehandling (lab. version) (5 ECTS)
Valgfrie kurser (Hvis der ikke er valgt studieretning, skal mindst 5 ECTS være kurser i fysik).
Et bachelorprojekt på tredje år (10 ECTS)
Hvis der ikke vælges retning suppleres med et tilvalgsfag på mindst 30 ECTS eller hvis sigtet med uddannelsen er undervisningskompetence i to gymnasiefag, så mindst 45 ECTS fra et gymnasialt tilvalg (sidefag).
Eventuelle forudsætninger for deltagelse i et givet kursus vil fremgå af pågældende kursusbeskrivelse i Kursuskataloget.
For gymnasiale tilvalg (sidefag) er udarbejdet særskilte studieordninger, der kan ses på http://bachelor.au.dk/.
Tilvalg er nærmere beskrevet på http://tilvalg.au.dk/
Den studerendes samlede program for bacheloruddannelsen godkendes af Bachelorstudienævnet.
En detaljeret beskrivelse af uddannelsens studieelementer – herunder læringsmål, forudsætningskrav og evt. obligatorisk program – findes for hvert enkelt studieelement under det faktiske udbud i kursuskataloget samt i oversigt over tilvalg.
To gange årligt og inden kursustilmeldingen revideres og godkendes undervisningsudbuddet i kursuskataloget og oversigten over tilvalg. Se http://ase.medarbejdere.au.dk/
Regler om førsteårsprøve:
Førsteårsprøven i fysik består af følgende kurser (45 ECTS):
• Calculus 1 (5 ECTS)
• Calculus 2 (5 ECTS)
• Lineær algebra (10 ECTS)
• Relativitetsteori (5 ECTS)
• Indledende mekanik (5 ECTS)
• Mekanik og termodynamik (5 ECTS)
• Elektromagnetisme (5 ECTS)
• Bølger og optik (5 ECTS)
Inden udgangen af første studieår af bacheloruddannelsen i fysik skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i ordinære prøver/eksaminer i de kurser der indgår i førsteårsprøven.
For disse kurser gælder endvidere, at der er beståelseskrav, således at kurserne skal være bestået inden udgangen af andet studieår.
Merit og fleksibilitet:
Studienævnet har mulighed for at godkende merit fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution, jf. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser, (Eksamensbekendtgørelsen).
Der kan højst opnås samlet merit for 120 ECTS i uddannelsen.
Prøver:
Bedømmelsesform og prøveform for de enkelte kurser fremgår af kursusbeskrivelsen i kursuskataloget. Heraf fremgår endvidere termin for såvel kursets ordinære eksamen som reeksamen.
Det første eksamensforsøg i et kursus kan ikke finde sted i en reeksamenstermin.
Alle kurser skal afsluttes med en af følgende prøveformer:
1. Skriftlig eksamen.
2. Mundtlig eksamen.
3. Hjemmeopgave(r) (skriftlig prøve).
4. Multiple Choice (skriftlig prøve).
5. Godkendelse af obligatoriske opgaver og/eller rapporter.
6. Aktiv deltagelse i kurset. Aktiv deltagelse kan f.eks. defineres som fremmøde og aktiv medvirken til min. 80 % af obligatoriske timer, seminarindlæg, aflevering (og godkendelse) af obligatoriske opgaver etc.
7. Færdighedsprøve (praktisk prøve).
8. Kombinationer af 1 – 7.
Prøveformer kan være med eller uden hjælpemidler.
Information om brug af hjælpemidler, herunder anvendelse af PC, forberedelse m.v., fremgår af de enkelte kursusbeskrivelser.
Universitetet kan tilbyde særlige eksamensvilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau.
Anmodning om særlige prøvevilkår sendes til studienævnet senest 4 uger før starten på eksamen.
Til - og afmelding:
Tilmelding til undervisningen skal ske via Selvbetjening for studerende (mit.au.dk).
Tilmeldingsperioderne er som følger:
For kurser i 1. og 2. kvarter (efterår): tilmelding i perioden 1.-15. maj
For kurser i 3. og 4. kvarter (forår): tilmelding i perioden 1.-15. november
For de fleste kurser på bacheloruddannelserne – herunder alle obligatoriske kurser – gælder at eksamensperioden er fast og fremgår af kursusbeskrivelsen. Dette har indflydelse på hvilke kurser, der kan følges samtidig.
Læseplaner og et personligt skema for hver studerende offentliggøres på fakultetets hjemmeside (http://studerende.au.dk/) senest en uge før undervisningsperiodens start.
For nye bachelorstuderende foretager Studiekontoret tilmelding til samtlige kurser på første studieår. Studerende, som ikke følger det sædvanlige studieprogram på første år, skal selv foretage afmelding af kurser og evt. tilmelding til andre kurser. Dette skal ske i de anførte tilmeldingsperioder.
Fra og med andet studieår er de studerende ansvarlige for undervisningstilmelding til samtlige kurser.
Den studerende må ikke tilmelde sig valgfri kurser uden at have indsendt og fået godkendt et bachelorprogram, hvoraf det fremgår, hvordan den samlede bacheloruddannelse forventes sammensat. Bachelorprogrammet skal godkendes i studienævnet, og efterfølgende må der kun ske undervisningstilmelding til kurser, som fremgår af det godkendte bachelorprogram.
Tilmelding til eksamen
Tilmelding til eksamen sker automatisk ved tilmelding til kurset.
De studerende skal selv sikre sig, at eksamenstilmeldingerne er korrekte via Selvbetjening for studerende (mit.au.dk) og http://studerende.au.dk/.
For de obligatoriske kurser på bacheloruddannelserne, fremgår eksamenstidspunkterne af kursusbeskrivelsen. For information og vejledning om eksamen på Det Naturvidenskabelige Fakultet henvises til http://studerende.au.dk/. Ret til ændringer forbeholdes.
Tilmelding til reeksamen
Tidspunkt for reeksamen i et kursus fremgår af kursusbeskrivelsen. Tilmelding til reeksamen skal ske på Selvbetjening for studerende (mit.au.dk) i følgende perioder:
For kurser med reeksamen efter 2. kvarter sker tilmelding i perioden 1. – 15. november
For kurser med reeksamen efter 4. kvarter sker tilmelding i perioden 1. – 15. februar eller 1. – 15. maj
For kurser med reeksamen i august måned, sker tilmelding i perioden 1. – 15. juli
Afmelding af eksamen
Afmelding af en eksamen foregår via Selvbetjening for studerende (mit.au.dk). Sidste frist for rettidig afmelding af en given eksamen er en uge før kursets første eksamensdag. Afmelder den studerende for sent, bliver afmeldingen ikke accepteret, og der registreres et eksamensforsøg i den studerendes studieprogram.
Eksamensbekendtgørelsen stiller krav om eksamensdeltagelse ved de kurser, der udgør førsteårsprøven. Kurser under denne prøve må derfor ikke afmeldes via selvbetjeningen, men den studerende skal tage kontakt til studienævnet.
Eksamensresultater offentliggøres på Selvbetjening for studerende (mit.au.dk), så snart de er registrerede.
Sygdom og andre forhold i forbindelse med eksamen
Se http://www.au.dk/uddannelse/eksamen// for universitetets regler og vejledning om eksamen.
Stave- og formuleringsevne:
Ved bedømmelsen af større skriftlige prøver, uanset hvilket sprog prøven er aflagt på, indgår den studerendes stave- og formuleringsevne. Det faglige indhold vægter tungest, mens stave- og formuleringsevnen indgår modificerende i bedømmelsen af den samlede målopfyldelse.
Regler for større skriftlige arbejder:
Krav til skriftlige arbejder fremgår af beskrivelsen af det enkelte kursus under beskrivelsen af hvert uddannelseselement.
For bachelorprojektet særskilt gælder, at det udarbejdes som et individuelt projekt og den studerende skal når projektet er afsluttet kunne:
• Formulere en faglig problemstilling baseret på relevant litteratur
• Anvende fagets teori og metoder på en faglig problemstilling
• Analysere en faglig problemstilling under anvendelse af relevant litteratur
• Diskutere og perspektivere en faglig problemstilling
Bachelorprojektet bedømmes efter 7-trins skalaen under medvirken af en ekstern censor, der er beskikket af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.
Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Resuméet indgår i den samlede bedømmelse af den studerendes formuleringsevne i forbindelse med projektet.
Bedømmelsen af bachelorprojektet skal offentliggøres senest to måneder efter at projektet er indleveret til bedømmelse. Juli måned indgår ikke i beregningen.
Bachelorprojektet kan i det enkelte studieprogram afløses af godkendt kursusaktivitet.
Mulighed for brug af pc ved prøver:
PC kan anvendes som tekstbehandlingsværktøj ved skriftlige eksaminer hvis dette fremgår af kursusbeskrivelsen (prøveformen vil være angivet som pc-eksamen). For nærmere herom se http://www.au.dk/uddannelse/eksamen//pc/.
PC kan også være angivet som tilladt hjælpemiddel ved skriftlige eksamener, f.eks. som lommeregner eller note-opslagsværk. Det skal præciseres, at pc her alene må anvendes til disse formål – altså ikke som tekstbehandlingsværktøj med mulighed for udskrivning og aflevering. Opgavebesvarelsen skal udarbejdes i hånden. Betingelserne for at bruge pc på denne måde kan findes på http://studerende.au.dk/.
Projektorienterede forløb:
Projektorienterede forløb på virksomheder og institutioner kan indgå som en del af programmet på bacheloruddannelsen. Projektaftale og projektformulering forhåndsgodkendes af studienævnet, som også afgør efter hvilken prøveform projektforløbet bedømmes.
Dispensationer:
Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra regler fastsat i denne studieordning.
Ansøgning om dispensation sendes til studienævnet. Hvis en anden myndighed har kompetencen, videresender studienævnet ansøgningen til rette myndighed (f.eks. dekan, rektor eller ministerium/styrelse). En dispensationsansøgning skal være skriftlig og begrundet, og skal sendes hurtigst muligt. Hvis ansøgningen umiddelbart skal kunne behandles, skal den indeholde en tydelig angivelse af, hvad det er for en regel, der søges dispensation fra, og hvad der ønskes opnået med dispensationen (f.eks. tilladelse til hjælpemidler, forlænget prøvetid, udsættelse af tidsgrænse). Ansøgningen skal vedlægges dokumentation for de usædvanlige forhold, der begrunder ansøgningen. Udokumenterede forhold kan sædvanligvis ikke tillægges betydning.
Anke og klage:
Klage over forhold reguleret af studieordningen indgives til Studienævnet. Forudsætningen for at en klage umiddelbart kan behandles er, at den er skriftlig og begrundet.
Klager over eksamensresultater indgives til dekanen. De studerende anbefales at kontakte en studievejleder inden indgivelse af en klage. En klage skal være skriftlig og præcis, og den skal være begrundet.
Klagen stiles til:
Dekanen for Det Naturvidenskabelige Fakultet
Ny Munkegade 120, Bygning 1521
8000 Århus C
Klagen skal være Det Naturvidenskabelige Fakultet i hænde senest 14 dage efter offentliggørelsen af eksamensresultatet.
Se i øvrigt http://www.au.dk/uddannelse/eksamen/ for universitetets regler og vejledning om eksamen.
Vejledning om regler for uddannelse:
Love og bekendtgørelser på uddannelsesområdet kan findes i Aarhus Universitets elektroniske regelsamling på http://www.au.dk/om/administration/index/.
Studieplan og studievejledning:
Den studerende må ikke tilmelde sig valgfri kurser uden at have indsendt og fået godkendt et bachelorprogram for uddannelsen. Bachelorprogrammet udarbejdes på http://bachelor.au.dk/ og godkendes efterfølgende af studienævnet. I forbindelse med udarbejdelse af bachelorprogrammet tilbydes den studerende en vejledningssamtale. De studerende vil ligeledes blive tilbudt en samtale, hvis de er bagud i studiet i forhold til det normerede bachelorprogram.