Genterapi og hæmatologi

Genterapi og Hæmatologi

C-modul, Efterår, 1 point, 5 ECTS

Målsætning

At give kursusdeltagerne et indblik i baggrunden for og udviklingen af somatisk genterapi som behandlingsalternativ for en række sygdomme, med udgangspunkt i hæmatologi og retrovirologi.

Indhold

Der vil blive givet en introduktion til celle- og molekylærbiologiske aspekter af såvel normal som abnorm hæmatopoiese (bloddannelse). Vi vil diskutere design af vektorer til ekspression af nyt genetisk materiale efter introduktion i primære humane celler. Design af overførselssystemer til denne introduktion vil også blive præsenteret. Genterapistrategier mod leukæmier samt genetablering af normal hæmatopoiese vil blive gennemgået. I løbet af kurset vil vi beskæftige os med både molekylærbiologiske og medicinske problemstillinger i relation til emnet.

Form og omfang

Tre sammenhængende timer pr. uge over 9 uger fordelt med en times oplæg og præsentation af næste uges program, samt to timers gruppediskussion af udleverede artikler.

Obl. program

Hele kurset.

Forudsætninger

Kurset henvender sig til studerende på 2. del, som har haft Molekylær Biologi A, og som har interesse i det molekylærbiologisk-medicinske forskningsområde.

Lærebøger

Udleveret originallitteratur (udleveres ved kursets start).

Lærere

Jesper Bonde, Lene Pedersen, samt gæsteforelæsere.

Eksamen

Bestået/Ikke bestået på grundlag af 80% fremmøde.