Molekylær biologi A

Molekylær Biologi A

A-modul, Efterår, 2 point, 10 ECTS

Målsætning

At belyse cellernes molekylærbiologiske organisation samt de regulatoriske processer, som er involveret i kontrollen af genudtrykkelse, cellevækst og differentiering. Derudover gives et indblik i forskellige gen- og bioteknologiske metoder og deres anvendelsesområder.

Indhold

Der gennemgås en række emner inden for pro- og eukaryoters molekylær biologi, såsom nukleinsyrer, den genetiske kode og proteinsyntese; celleorganisation, subcellulær struktur og celledeling; håndtering af celler og vira i kultur; rekombinant DNA-teknologi; genetisk analyse i cellebiologi; geners og kromosomers molekylære anatomi; DNA-replikation, reparation og rekombination; regulering af genekspression herunder transskriptionsinitering og -terminering, RNA-processering og posttranslationel kontrol; immunsystemet. Emnerne vil blive behandlet i forelæsningsform og ved holdundervisning, dels ud fra lærebogen, dels i begrænset omfang på basis af originallitteratur.

I laboratoriekurset demonstreres teknikker, herunder metoder og strategier til kloning af DNA, genetiske undersøgelser, PCR (Polymerase chain reaction)-teknologi, DNA sekventering, transskription, ekspression af proteiner i bakterier og insektceller, funktionelle analyser af proteiner.

Form og omfang

24 timers F/K samt 60 timers LØ (2 uger).

Obl. program

Kollokvier og laboratorieøvelser.

Forudsætninger

Gennemført 1.del af Biologi- eller Kemi-Molekylærbiologi-studiet.

Lærebøger

Weaver, Robert Franklin,: "Molecular Biology", International Edition 1999.

Lærere

Jørgen Kjems, Torsten Kristensen, Jan Egebjerg Jensen

Eksamen

4-timers skriftlig eksamen med hjælpemidler. Bedømmelse efter 13-skalaen. Ekstern censur.