Grundprogram i molekylærbiologi

2.1 Grundprogram i Molekylær Biologi

Grundprogrammet i Molekylær Biologi omfatter basale emner inden for:

Mikrobiologi, biokemi, molekylærbiologi, plantefysiologi, cellebiologi, genetik og evolutionslære.

Det faglige grundprogram i molekylær biologi er på 12 point og opbygges af modulerne Mikroorganismer, Molekylærbiologi, Genetik og evolution samt Biokemi A, Molekylær Biologi A og Molekylær Cellebiologi A.

Studerende med kurserne Biologi 1, 2, 3 og 4 (eller kurserne mikroorganismer, zoologi, botanik, molekylærbiologi, plantefysiologi, zoofysiologi, systemøkologi, populationsbiologi, evolutionslære og biodiversitet) samt Biokemi A, Molekylær Biologi A og Molekylær Cellebiologi A opfylder også kravene til det faglige grundprogram i molekylær biologi.

Grundprogrammet i molekylær biologi indgår udelukkende i kombination med et grundprogram i kemi og fordrer således støttefagsundervisning i matematik og fysik i et omfang mindst svarende til Matematik alfa = Matematik alfa 1 og Matematik alfa 2, Fysik 1A og 2A og Biostatistik.