Vandløbsøkologi

Vandløbsøkologi


B-modul, Forår, 2 point,10 ECTS




Målsætning

At give de studerende et kendskab til vandløbenes hydrologi, flora og fauna samt en forståelse af stof- og næringssaltomsætning i vandløbene.




Indhold

I kursets teoretiske del behandles den biologiske struktur og de økologiske forhold i vandløb. Der vil blive lagt vægt på:





  • Vandløbenes hydrologiske og fysiske forhold.

  • Flora og faunasammensætning og dynamik.

  • De fysisk-kemiske forholds betydning for planter og dyrs udbredelsesmønstre i tid og rum.

  • Stofomsætning i vandløbene.

  • Miljøadministration og forvaltning i relation til vandløb.


  • I laboratorieøvelserne vil de væsentligste plante- og dyregrupper blive demonstreret og færdigheder i artsbestemmelse vil blive indøvet. Dansk Fauna Indeks og andre klassificeringsindici vil blive gennemgået.




    Der vil i kurset være indlagt to ekskursionsdage, hvor forskellige vandløbs-typer vil blive vist. Endvidere vil prøvetagnings-teknikker for invertebrater og fisk blive demonstreret og indøvet.




    Form og omfang

    Forelæsninger: 22 timer (i 2-timers blokke) i 11 uger.

    Kollokvier: 24 timer (i 3-timers blokke).

    Laboratorieøvelser: 40 timer (i 4-timers blokke).

    To èn-dags ekskursioner. Første ekskursion afholdes 1. weekend i februar. Deltagelse er obligatorisk og en forudsætning for deltagelse i kurset.




    Obl. Program

    K og LØ.




    Lærebøger

    Oplyses senere.




    Lærere

    Tom Vindbæk Madsen, Nicolai Friberg, Christian Dieperink og Lars Peter Nielsen.




    Eksamen

    Mundtlig eksamen. Bedømmes efter 13-skalaen under medvirken af ekstern censor.




    Antal deltagere

    48.