Fysik 22

Fysik 22

Indhold

Kurset giver en indføring i ikke-relativistisk kvantemekanik. Efter en kort diskussion af motivationen for en kvanteteori præsenteres grundelementerne i en kvantemekanisk beskrivelse af et system: Bølgefunktion, Schrödingers ligning, repræsentation af observable og fortolkningsregler. Der gives en diskussion af simple èndimensionale problemer, som potentialspring, -brønd og -barriere (tunneleffekt) og den harmoniske oscillator. Herefter studeres bevægelse i 3 dimensioner med hovedvægten på impulsmomenter og brintatomet. Kurset afsluttes med en præsentation af tidsuafhængig perturbationsregning og af variationsregning, der anvendes på henholdsvis Stark-effekten og heliums grundtilstand.


Lærebog

S. Gasiorowicz, Quantum Physics (2nd ed., Wiley, New York, 1996).


Undervisningsform

3 timers forelæsninger og 4 timers teoretiske øvelser om ugen i forårssemesteret.


Evaluering

Udvidet skriftlig eksamen (med fire-timers skriftlig prøve)


Bemanding

Ejvind Bonderup


Belastning

2 point.