A5 Molekylfysik

A5 Molekylfysik


Målbeskrivelse

Kursets formål er at give de studerende indsigt i den
kvantemekaniske beskrivelse af molekylers opbygning og indre dynamik.


Fagligt indhold

I kurset gennemgås en række grundbegreber, som anvendes i
den mikroskopiske redegørelse for kemiske fænomener. Der gives en introduktion
til den kvantemekaniske beskrivelse af et isoleret molekyle og af
vekselvirkningen mellem et molekyle og elektromagnetisk stråling. De vigtigste
approximationer, herunder opsplitning af Schrødingerligningen i en
translations- , rotations- , vibrations- og en elektrondel, gennemgås.
Spektroskopiske eksperimenter i det infrarøde- og det ultraviolette område
behandles, og specielt strukturen af rotationsvibrationsspektre diskuteres. Den
kemiske binding beskrives ved hjælp af molekylorbitalmodellen og mange-elektronberegninger
baseret på superposition af konfigurationer gennemgås med henblik på forståelsen
af ultraviolette spektre og af kemiske reaktioner. Teorien for grupper og
grupperepræsentationer gennemgås med henblik på dens anvendelse til
simplifikation af kvantekemiske beregninger og molekylspektroskopiske problemer.


Lærebøger

P. W. Atkins, M. S. Child and C. S. G. Phillips: Tables for
group theory, Oxford University Press.

E. Dalgaard: Elementær kvantekemi, Århus Universitetsforlag,
l99l.

Flemming Hegelund: Molekylspektroskopi og dynamik (Noter).


Forudsætninger


Kemi 21 og Kemi 22.


Undervisningsform

4 timers forelæsninger og 3 timers teoretiske øvelser i 11
uger. 2 timers forelæsninger og 3 timers teoretiske øvelser i 4 uger. Der indgår
3 obligatoriske opgaver.


Eksamensform


En mundtlig prøve bedømt efter 13-skalaen. Godkendelse af
de obligatoriske opgaver er en forudsætning for at kunne indstille sig til
eksamen.


Bemanding

P. Jørgensen og F. Hegelund.


Belastning

2 point. Efterårssemesteret.