Bachelor i kemi

5.4 Bachelor i kemi



Bacheloruddannelsen i kemi består af en 1. del på en af linierne Fysik-kemi, Kemi, Matematik-kemi eller Kemi-molekylærbiologi afrundet med et èt-årigt studieprogram, bacheloråret.

Tilrettelæggelsen af bacheloråret sker under vejledning. I programmet skal indgå et projektarbejde, bachelorprojekt, af omfang 2-4 studiepoint.

Det samlede program på 1. del og bachelorår skal indeholde kemimoduler, der inkl. projektet er af et omfang på mindst 18 studiepoint. Programmet skal være afrundet og indeholde et grundprogram i kemi.

Bachelorprojektet har form af et mindre eksperimentelt eller teoretisk arbejde. Projektet er tidsmæssigt placeret i sidste del af 3. studieår og afsluttes med et skriftligt arbejde.

Der udbydes også en speciel bacheloruddannelse med sigte på undervisning i matematik, fysik og kemi i folkeskolen (jvf. kapitel 8).

Eventuelle individuelle bachelorprogrammer godkendes af Studienævnet.

Hvert studieår udbyder instituttet en række bachelorprojekter inden for kemi.

For kemi-biologi og medicinalkemiuddannelsen sammensættes bacheloråret som anført i afsnit 5.4.1. og 5.4.2.


5.4.1. Bachelor i kemi-biologi



Bacheloruddannelsen på kemi-biologiuddannelsen består af uddannelsens 1.del samt et bachelorår med følgende fag:

Kemi A2 og A3
Datalogi K
Zoologi
Planter
Bachelorprojekt i kemi


5.4.2. Bachelor i medicinalkemi



Bacheloruddannelsen på medicinalkemiuddannelsen består af uddannelsens 1. del smat et bachelorår med følgende fag:

Kemi 23
Medicinal- og kombinatorisk kemi
Datalogi K
Farmakologi (Det Odontologiske Studienævn)
Fysiologi (Det Odontologiske Studienævn)
Mikrobiologi og immunologi (Det Odontologiske Studienævn)
Bachelorprojekt i kemi