Zoologi

Zoologi


Grundkursus, Efterår, 2 point, 10 ECTS


Målsætning
At give en indføring i dyrerigets organisationstrin på en evolutionær og funktionel baggrund, samt at formidle et basalt kendskab til de vigtigste dyregruppers anatomi, systematik, biologi og økologi

Indhold
Kurset omfatter: Invertebrater og Chordater, der tilsammen behandler følgende emner:

Vævshistologi, dyrevævenes struktur og funktion.

Det zoologiske system og dets evolutionære baggrund samt de vigtigste dyrerækkers
bygningsplan og tidlige embryonaludvikling.

De vigtigste systematiske gruppers anatomi demonstreres ved dissektioner, hvor
funktionelle og evolutionære aspekter ved organernes struktur har en central rolle.

Formkendskab. Danske dyrearters biologi og økologi. Danske dyresamfund.

Introduktion til bl.a. adfærd, fouragering, reproduktion, biomekanik og symbiose.

Levende dyr demonstreres i størst muligt omfang i laboratoriet og på ekskursioner. Feltkursus i Zoologisk formkendskab afholdes i den efterfølgende sommer.

Form og omfang

Invertebrater:
2 F per uge i 12 uger.
4 LØ per uge i 12 uger.

Chordater:
2 F per uge i 12 uger.
3 LØ per uge i 10 uger.
5 døgns obligatoriske feltkursus.

Obligatorisk program
Laboratorieøvelser og feltkursus.

Lærebøger
Dorit, R.L., Walker, W.F. & Barnes, R.D.: Zoology. Saunders, 1991

Jørgensen, J.M.: Introduktion til Chordatzoologi, 2002.

Walhovd m.fl.: Invertebratzoologi, 1999.

Nielsen, L.B. og Toft, S.: Danske Dyr og Dyresamfund, 1997.

Lærere
Jens Peter Lomholt,  Jørgen Mørup Jørgensen, Peter Funch m.fl.

Eksamen
4 timers skriftlig eksamen uden hjælpemidler. Bedømmes efter 13-skalaen under medvirken af ekstern censor.