Bf.10 Hydrodynamik

Bf.10 Hydrodynamik


Indhold:
Et et-semesters kursus der gennemgår grundlæggende principper og fænomener inden for hydrodynamikken. Hydrodynamik var i en periode et næsten lukket kapitel, men med muligheden for at løse hydrodynamiske problemer numerisk med hurtige regnemaskiner har emnet udviklet sig kraftigt i de seneste år, og der er opnået mange spændende resultater. I kurset vil vi se på de forskellige led i de hydrodynamiske ligninger og deres fysiske betydning. Desuden gennemgås en række eksempler på hydrodynamiske fænomener.

Emnerne der gennemgås er følgende:
Kontinuumsbeskrivelsen af hydrodynamikken. Diskussion af de fundamentale ligninger. Lydbølger og tyngdebølger, med anvendelser. Hydrodynamisk stabilitet, konvektion. Chockbølger. Hydrodynamisk turbulens. Magnetohydrodynamik og dissipative processer. Magnetiske ligevægts-konfigurationer og deres stabilitet. Alfvenbølger. Dynamoer i stjerner. Under hele kurset søges stoffet belyst ved eksempler fra hverdagen og ved emner fra astrofysikken.

Forudsætninger: Af.4 Astrofysik I, Matematik alpha eller lignende.

Litteratur: Jørgen Christensen-Dalsgaard: "Fluid Mechanics" + noter (som udleveres).

Kursets form og omfang 2 timers forelæsninger og 2 timers teoretiske øvelser om ugen. De sidste 4 uger bruges til emnestudier i grupper efter aftale. På denne måde er der mulighed for at udvælge et stofområde.

Lærere: Søren Frandsen

Points/ECTS-credits: 1/5

Semester: Efterår