Kandidatuddannelsen i Teknisk Fysik

4.8 Kandidatuddannelsen i Teknisk Fysik

Kandidatuddannelsen i Teknisk Fysik består af 24 studiepoint og bygger på bacheloruddannelsen i Teknisk Fysik. Ud over de i punkt A nævnte kurser skal bacheloråret og kandidatuddannelsen tilsammen indeholde modulerne Bf.26, Bf.28, Bf.61, Bf.63, Bf.65, Anvendt Laserfysik, Optical Fibers og Nanoscience. Kandidatuddannelsen indeholder endvidere et studenterkollokvium og et 12 point speciale, der evt. udføres i samarbejde med en virksomhed. De resterende normalt 12 point på det samlede bachelor- og kandidatuddannelsesforløb anvendes efter aftale. Tilrettelæggelsen af kandidatuddannelsen sker under vejledning fra Institut for Fysik og Astronomi. Specialestudiet tilrettelægges som et individuelt program under vejledning af èn eller flere lærere fra Institut for Fysik og Astronomi; se endvidere afsnittet om specialer nedenfor. Kandidatuddannelsesprogrammer godkendes af studienævnet efter indstilling fra instituttet. Optagelse på kandidatstudiet finder sted forud for hvert semester på grundlag af ansøgning fra den studerende. Optagelse på kandidatuddannelsen i Teknisk Fysik forudsætter, at den studerende har en bacheloruddannelse i Teknisk Fysik.