5.4 Bachelor i kemi
Bacheloruddannelsen i kemi består af en 1. del på en af linierne Fysik-kemi, Kemi, Matematik-kemi, Kemi-biologi, Medicinalkemi eller Kemi-molekylærbiologi afrundet med et èt-årigt studieprogram, bacheloråret.
Tilrettelæggelsen af bacheloråret sker under vejledning. I programmet skal indgå et projektarbejde, bachelorprojekt, af omfang 2-4 studiepoint.
Det samlede program på 1. del og bachelorår skal indeholde kemimoduler, der inkl. projektet er af et omfang på mindst 18 studiepoint. Programmet skal være afrundet og indeholde et grundprogram i kemi.
Bachelorprojektet har form af et mindre eksperimentelt eller teoretisk arbejde. Projektet er tidsmæssigt placeret i sidste del af 3. studieår og afsluttes med et skriftligt arbejde.
Der udbydes også en speciel bacheloruddannelse med sigte på undervisning i matematik, fysik og kemi i folkeskolen (jvf. kapitel 8).
Eventuelle individuelle bachelorprogrammer godkendes af Studienævnet.
Hvert studieår udbyder instituttet en række bachelorprojekter inden for kemi.
For kemi-biologi og medicinalkemiuddannelsen sammensættes bacheloråret som anført i afsnit 5.4.1. og 5.4.2.
5.4.1. Bachelor i kemi-biologi
Bacheloruddannelsen på kemi-biologiuddannelsen består af uddannelsens 1.del samt et bachelorår med følgende fag:
Kemi A2 og A3
Datalogi K
Zoologi
Statistik
Bachelorprojekt i kemi
5.4.2. Bachelor i medicinalkemi
Bacheloruddannelsen på medicinalkemiuddannelsen består af uddannelsens 1. del samt et bachelorår med følgende fag:
Kemi 23 og Kemi B22
Datalogi K
Farmakologi (Det Odontologiske Studienævn)
Fysiologi (Det Odontologiske Studienævn)
1 point valgfrit kemikursus