Fysisk biokemi

Fysisk biokemi
(hidtil omtalt som Fysiske målemetoder)

A-modul, Efterår, 10 ECTS

Målsætning

At bibringe de studerende kendskab til og forståelse af principperne bag alment benyttede fysiske målemetoder inden for molekylærbiologi.

Indhold

Kurset giver en grundlæggende introduktion til principperne bag og den molekylærbiologiske anvendelse af en række fysiske målemetoder. Dette omfatter bl.a. chromatografi (HPLC, FPLC), spektroskopi (UV, IR, CD, fluorescens, NMR, EPR), massespektrometri (MS), diffraktion (XRD), mikroskopi (EM, konfokal), billeddannelse (MR), elektrophorese, og kalorimetri. Der lægges vægt på en sammenlignende beskrivelse samt udnyttelse af metodernes forskellige fysiske egenskaber til opnåelse af komplementær information om biologiske molekyler.

Undervisningsform og omfang

2F + 4 TØ pr. uge i 15 uger.

Forudsætninger

Gennemført 1. år på kemi-molekylærbiologi eller bioteknologi-erhvervsøkonomi.

Lærebøger

David Sheehan, "Physical Biochemistry: Principles and Applications", Wiley Chichester, 2000.

Bemanding

Niels Chr. Nielsen, Thomas Vosegaard og Anders Malmendal

Belastning

10 ECTS

Evaluering

4 timers skriftlig eksamen uden hjælpemidler. Bedømmelse efter 13-skalaen under medvirken af ekstern censor.

Varighed

Kurset forløber over et semester og udbydes i efteråret.