Fysik&kemi-didaktik

Fysik&kemi-didaktik


Formål

Kurset skal give deltagerne indsigt i nogle af de væsentligste problemer, der er forbundet med formidling af fysik og kemi i folkeskolen, tekniske skoler, gymnasiet og tilsvarende trin. Kurset skal desuden give deltagerne en forståelse af, at skolens fysik- og kemiundervisning - både med hensyn til indhold og form - er et resultat af en lang historisk proces, hvor skiftende tiders opfattelse af, hvorfor og hvordan man lærer fysik og kemi, har spillet en afgørende rolle. Endelig skal kurset give deltagerne kendskab til nyere udviklingsarbejder, der sigter mod en bedre og mere effektiv undervisning i fysik og kemi.

Indhold
Under forløbet belyses emner som: Fysik- og kemiundervisningens historie, gældende regler for undervisningen, læringspsykologiske modeller, empirisme og konstruktivisme, forholdet mellem videnskabsfilosofi og læringspsykologi, elevforud-sætninger, pigers og drenges (forskellige) indlæringsstil samt det eksperimentelle arbejdes rolle.

Litteratur
Som grundbog benyttes: H. Nielsen og A.C. Paulsen (red): undervisning i fysik - den konstruktivistiske idè (Gyldendal 1992), og der suppleres med en række artikler mv.

Lærere
Lars Krogh og Poul V. Thomsen

Form og omfang
2 ugentlige timer med læreroplæg og fælles diskussion, suppleret med 2 ugentlige gruppe-arbejdstimer. Som en del af kurset udarbejder deltagerne en mindre projektrapport.

Eksamens-, bedømmelses- og censurform
Kursusdeltagerne fremlægger deres projektbesvarelse og indgår i en diskussion heraf. Bedømmes bestået/ikke bestået.

Point/ECTS-credit
1 point/5 ECTS.

Kvarter
1. og 2, kvarter, E2003.