Faglig kompetence med henblik på gymnasial

4.11 Faglig kompetence med henblik på gymnasial undervisning i fysik og astronomi

En kandidatuddannelse, hvori der indgår et sidefag i fysik, giver faglig kompetence i fysik, hvis den indeholder eller suppleres med modulet Eksperimentel Skolefysik.

Kandidater i materialefysik-kemi skal for at opnå faglig kompetence i såvel fysik som kemi supplere med fysikmodulet Af.4, Eksperimentel Skolefysik, Kemiske Undervisningsforsøg samt kemimodulerne Ak.2 og Ak.6.

Kandidater i fysik og teknologi skal for at opnå faglig kompetence i fysik supplere med fysikmodulet Af.4 samt Eksperimentel Skolefysik.

Kandidater med faglig kompetence i fysik kan opnå faglig kompetence i astronomi:

  • For kandidater fra fysik-astronomi linjen kræves foruden de obligatoriske kurser Astronomi 211, Astronomi 212 og Astronomi 311 yderligere 5 ECTS i form af et observationelt projekt eller tilsvarende, samt 5 ECTS i form af et videregående astrofysikkursus.
  • For kandidater fra andre studieindgange med hovedfag i fysik eller astronomi kræves mindst 20 ECTS i astrofysik udover den for fysik-kompetencen obligatoriske astrofysik. Heraf skal 10 ECTS være i form af kurser og/eller projekt i observationel astrofysik og 10 ECTS i form af videregående ikke-observationelle astrofysikkurser.

  • For kandidater fra andre studieindgange med sidefag i fysik kræves mindst 30 ECTS i astrofysik udover den for fysik-kompetencen obligatoriske astrofysik. Heraf skal 10 ECTS være i form af kurser og/eller projekt i observationel astrofysik og 20 ECTS i form af videregående ikke-observationelle astrofysikkurser.