Litosfærens fysiske struktur og dynamik

Litosfærens fysiske struktur og dynamik

A-modul, E2003 (1 & 2 Kvarter), 2 point, 10 ECTS

Målsætning:
Det er formålet med kurset at bibringe den studerende et grundlæggende kendskab til litosfærens fysiske struktur, dannelse og udvikling med særlig vægt på resultater af geofysiske undersøgelser af kontinental jordskorpe og øvre kappe. Kurset kan indgå i bachelorprogram eller vælges på 4. studieår.

Indhold:
1. Almene forhold vedrørende skorpe-litosfære-astenosfæresystemets fysiske struktur, dynamik og sammensætning.
2. Geofysiske bidrag til forståelse af dybstruktur, dynamik og sammensætning: gravimetri og isostasi, seismologiske, seismiske, magnetiske, termiske og elektromagnetiske resultater.
3. Dannelse af regionale principielle strukturer i kontinental litosfære: bjergkæder og sedimentære bassiner.
4. Dybstruktur, dannelse og udvikling af regionale tektoniske enheder i Europa: Det Baltiske Skjold, Tornquist-Zonen og Nordsøområdet samt Alperne.

Der indgår øvelser med anvendelse af PC-baserede regneprogrammer til modellering og tolkning af geofysiske data samt studenterindlæg i form af korte foredrag over udvalgte seneste forskningsresultater.

Form og omfang:
Forelæsninger og øvelser. 4 t/uge i efteråret.

Forudsætning:
Grunduddannelse i geologi eller tilsvarende.

Obl. program:
Obligatoriske modelleringsopgaver med aflevering af rapport.

Litteratur:
Udvalgte kapitler fra forskellige lærebøger samt oversigtsartikler (oplyses ved kursusstart).

Eksamen:
Mundtlig eksamen. Bedømmelse efter 13-skalaen under medvirken af censor.

Lærere:
Niels Balling