Studieretninger

Bacheloruddannelsen i fysik har tre studieretninger:

  • Fysik
  • Teknisk Fysik
  • Fysik-astronomi

Studieretning: Fysik

Hvis du vælger studieretningen i fysik, er studiet tilrettelagt sådan at du  i løbet af 1. studieår skal vælge hvilke fagområder du vil kombinere dit fysikstudium med.

Hvis du ønsker at kombinere med matematik er det en fordel at starte på matematikkurser, der er relevante for fysikstudiet allerede i 2. eller 6. kvarter. Hvis du vælger matematikkurser i 2. kvarter udskydes kurset Numerisk fysik til 2. studieår.

I løbet af bacheloruddannelsen skal du vælge mindst 1 og højst 2 fagpakker, som ligger uden for fysik. Det vil af studieordningens faglige rammer fremgå hvilke fagpakker der er godkendt til at indgå i uddannelsen.

 

Studieretning: Teknisk Fysik

Studieretningen inddrager kemi samt mere tekniske aspekter med tilknytning til fysikken. Du skal således vælge en fagpakke i kemi som "Fagpakke 1" og en fagpakke i teknisk fysik som "Fagpakke 2".

 

Studieretning: Fysik-astronomi

For denne studieretning skal du vælge en fagpakke i Astronomi som "Fagpakke 1".