Formål

Formålet med bacheloruddannelsen er beskrevet i studieordningen - www.nat.au.dk/fagligramme:

"Formålet med bacheloruddannelsen i kemi er at give den studerende grundlæggende kundskaber inden for uorganisk, organisk og fysisk kemi.  Ud over emnerne inden for kemi skal den studerende i løbet af bacheloruddannelsen stifte bekendtskab med mindst èt andet fagområde.

Bacheloruddannelsen i kemi skal

  • give den studerende kompetencer til at varetage selvstændige jobfunktioner, som fordrer en grundlæggende viden inden for kemi
  • danne grundlag for videre studier på kandidatniveau

Den studerende har selv, under vejledning fra vejledere blandt fagets lærere samt de af studielederen ansatte vejledere, ansvaret for at tilpasse uddannelsens sammensætning."

Uddannelsens to hovedmål betyder, at du som studerende skal være med til at sammensætte din uddannelse, så den bedst passer til det, du regner med at den skal bruges til.

Hvis du regner med at du vil afslutte dine studer ved universitetet med en bachelorgrad for at få et job vil det være en god idè, hvis du undervejs i bacheloruddannelsen vælger nogle discipliner, som understøtter det forventede jobområde.

Hvis du derimod forventer at studere videre til en kandidat- eller ph.d-grad er der andre discipliner, som er mere oplagte.