Studieordning for kandidatuddannelsen i Idræt
ved Det Naturvidenskabelige Fakultet
(1)Uddannelsesbetegnelse:
Kandidatuddannelsen i idræt.
(2)Grad:
En gennemført kandidatuddannelse giver den færdiguddannede titlen cand.scient. i idræt med eventuelt tilvalgsfag (sidefag).
På engelsk anvendes betegnelsen Master of Science in Sport Science.
(3)Uddannelsens faglige retning og vigtigste fagområder:
Kandidatuddannelsen i idræt er en forskningsbaseret, individuelt sammensat uddannelse, der med udgangspunkt i den adgangsgivende bacheloruddannelse indeholder videregående studier inden for idræt.
Kandidatuddannelsen indeholder endvidere elementer fra andre fagområder, som profilerer uddannelsen individuelt i forhold til den studerendes interesser og ønskede kompetenceprofil.
(4)Akademiske kompetencer og kvalifikationer:
Formålet med kandidatuddannelsen er, på baggrund af de faglige og personlige kompetencer, som er erhvervet i den forudgående bacheloruddannelse, at udvikle den studerende fagligt og personligt, så kandidaten
opnår kvalifikationer der giver adgang til ansættelse i private og offentlige virksomheder og organisationer såvel nationalt som internationalt, hvor der kræves sagkundskab på højt niveau inden for idræt.
erhverver de nødvendige forudsætninger for videre studier, herunder til ph.d.-uddannelse.Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden, analytiske kompetence og selvstændighed således, at kandidaten selvstændigt kan anvende videnskabelig teori og metode inden for idræt. Gennem uddannelsen har kandidaten opnået kompetencer inden for følgende overordnede kompetencemål:
Kandidaten behersker idræt bredt og har detaljeret viden om centrale discipliner, metoder, teorier og begreber inden for idræt
Kandidaten kan selvstændigt planlægge, lede og gennemføre projekter og anvende resultaterne af disse i en fagligt relateret beslutningsproces
Kandidaten kan vurdere anvendeligheden og hensigtsmæssigheden af teoretiske, eksperimentelle og praktiske metoder til analyse og løsning af faglige spørgsmål og problemstillinger
Kandidaten kan selvstændigt og kritisk strukturere egen kompetenceudvikling
Kandidaten er i stand til systematisk og kritisk at sætte sig ind i nye fagområder
Kandidaten kan formidle og kommunikere faglige spørgsmål og problemstillinger i såvel et videnskabeligt som et alment forum
Kandidaten kan på naturvidenskabelig baggrund indgå i konstruktivt samarbejde om løsning af faglige problemstillinger
Kandidaten har forståelse for og indsigt i idræts sammenhæng med andre naturvidenskabelige fagområder og har kvalificeret viden om faget idræts samspil med det omgivende samfund
(5)Normering i ECTS:
Kandidatuddannelsen i idræt har et omfang på 120 ECTS. Tilvælges et sidefag med henblik på at opnå faglig kompetence til undervisning i gymnasieskolen i to gymnasiefag udvides rammen til 150 ECTS for visse fagkombinationer. Rammeudvidelsen tilfalder sidefagstilvalget.
(6)Hjemmel:
Studieordningen for kandidatuddannelsen i idræt er fastsat i henhold til:
Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) med de ændringer der følger af bekendtgørelse nr. 805 af 19. august 2005.
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings retningslinier nr. 5 af 18. januar 2006 for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser.
Øvrige regler på uddannelsesområdet kan findes i Aarhus Universitets elektroniske regelsamling på www.au.dk/da/regler.
(7)Udarbejdet af:
Kandidatuddannelsen i idræt henhører under Kandidatstudienævnet ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet.
(8)Godkendt af:
Dekanen for det Naturvidenskabelige Fakultet den 1. august 2008.
(9)Ikrafttræden:
Studieordningen træder i kraft den 1. august 2008.
(10)Antal udbudte uddannelsespladser og optagelsesprocedurer:
Optagelse og indskrivning på kandidatuddannelsen i idræt sker løbende. En ansøgning, der er modtaget senest 1. juni henholdsvis 1. december, vil sikre en indskrivning på kandidatuddannelsen medio august henholdsvis medio januar, forudsat at adgangskravene er opfyldt.
(11)Adgangskrav og forudsætninger:
Følgende bacheloruddannelser giver adgang til kandidatuddannelsen i idræt:
En bacheloruddannelse i idræt fra Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet.
Øvrige uddannelser, som efter universitetets vurdering i niveau, omfang og indhold svarer til ovenfor nævnte uddannelser kan give adgang til kandidatuddannelsen. Disse uddannelser skal have et relevant og væsentlig idrætsfagligt indhold.
Der vil i forbindelse med eventuel optagelse kunne stilles ekstra krav til sammensætning af studieprogram.
Det forudsættes, at de studerende besidder tilstrækkelige sprogkundskaber til at kunne følge undervisning afviklet på engelsk samt kunne udfærdige skriftligt materiale på engelsk.
(12)Denne uddannelse giver adgang til:
Kandidatuddannelsen i idræt kvalificerer til videre studier på ph.d-niveau.
(13)Overgangsregler:
(14)Uddannelsens generelle indhold og faglige progressionsbestemmelser:
Kandidatuddannelsen er opbygget af kandidatkurser inden for idræts fagområde inklusiv et speciale på 30 eller 60 ECTS og et tilvalg uden for idræts fagområde på mindst 30 ECTS. Specialet afslutter uddannelsen. Kandidatprogrammet sammensættes individuelt under vejledning. Ved sammensætningen af kandidatprogrammet tages hensyn til den studerendes interesser og ønskede kompetenceprofil og det sikres, at den faglige progression og integritet i studiet opfylder kravene til en kandidatuddannelse. Bachelorkurser kan efter godkendelse og i begrænset omfang indgå i programmet.
(15)Målbeskrivelse per uddannelseselement:
Målbeskrivelse for uddannelseselementerne findes under det faktiske udbud i kursus- og fagpakkekataloget, som kan findes på www.nat.au.dk.
(16)Uddannelses generelle indhold:
Kandidatuddannelsen i idræt har et omfang på 120 ECTS. Studieprogrammet for uddannelsen skal udgøre et samlet hele og skal opfylde følgende:
Programmet skal indeholde videregående studieelementer inden for idræt af et omfang på mindst 90 ECTS, inklusiv speciale.
Det samlede omfang af studieelementer inden for idræt i programmet skal sammen med studieelementerne inden for idræt i den adgangsgivende bacheloruddannelse være mindst 180 ECTS.
Programmet skal indeholde en af de til uddannelsen godkendte fagpakker med et omfang på 30 ECTS.
Programmet skal indeholde et speciale af et omfang på 30 ECTS for teoretiske specialer og op til 60 ECTS for eksperimentelle specialer.
Programmet skal sammen med den adgangsgivende bacheloruddannelse indeholde elementer svarende til de obligatoriske idrætskurser i bacheloruddannelsen.
Kandidatprogrammet skal godkendes af studielederen ved uddannelsens start.
Kombineres idræt med et sidefag med henblik på at opnå faglige kompetence til undervisning i gymnasiet i to gymnasiefag skal kandidatprogrammet omfatte:
Den del af sidefaget der ikke indgår i den adgangsgivende bacheloruddannelse
Kursusaktiviteter inden for idræts fagområde af et omfang på mindst 45 ECTS samt et speciale af et omfang på 30 ECTS. Specialet skal, så vidt muligt, kombinere idræt med sidefaget.
Det samlede omfang af studieelementer inden for idræt i programmet skal sammen med studieelementerne inden for idræt i den adgangsgivende bacheloruddannelse være mindst 180 ECTS, inklusiv speciale. Bachelor- eller kandidatprogrammet skal for at opnå faglig kompetence indeholde kurset Teoretisk pædagogik.
Sidefaget skal indgå i den gymnasiale fagrække.
(17)Hvert element beskrives ud fra rammekravene i UVA-systemet: her beskrives regler for prøveformer og studienævnets godkendelsesprocedurer
Det Naturvidenskabelige Fakultet udgiver to gange årligt et kursuskatalog og et fagpakkekatalog med en beskrivelse af alle godkendte kurser og fagpakker inden for de uddannelser, som fakultetet udbyder. To gange årligt og inden kursustilmeldingen revideres og godkendes kursus- og fagpakkekatalogerne. Katalogerne kan findes på www.science.au.dk/studerende.
(19)Merit og fleksibilitet:
Studienævnet kan efter individuel vurdering godkende, at studieelementer fra andre uddannelser indgår i denne uddannelse. Der kan dog højst opnås samlet merit for 60 ECTS i uddannelsen. Specialet kan ikke meritoverføres.
Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra regler fastsat i denne studieordning.
(20)Prøver:
Bedømmelsesform og prøveform for de enkelte kurser fremgår af kursusbeskrivelsen i Kursuskataloget. Heraf fremgår endvidere termin for såvel kursets ordinære prøve (eksamen) som omprøve (reeksamen).
Deltagelse i reeksamen i et givet kursus forudsætter deltagelse i kursets ordinære eksamen.
Alle kurser skal afsluttes med en af følgende prøveformer:
1. Skriftlig eksamen.
2. Mundtlig eksamen.
3. Hjemmeopgave(r) (skriftlig prøve)
4. Multiple Choice (skriftlig prøve)
5. Godkendelse af obligatoriske opgaver og/eller rapporter evt. efterfulgt af en samtale.
6. Aktiv deltagelse i kurset evt. efterfulgt af en samtale. F.eks. fremmøde til min. 80 % af obligatoriske timer, seminarindlæg, aflevering (og godkendelse) af obligatoriske opgaver etc.
7. Færdighedsprøve (praktisk prøve)
8. Kombinationer af 1 – 7
Eksamen kan være med eller uden hjælpemidler. For prøveformer med afsluttende samtale (prøveformerne 5 og 6), hvor den afsluttende samtale ikke er forløbet tilfredsstillende, vil andet eksamensforsøg kunne bestå af en intern mundtlig prøve.
Information om brug af hjælpemidler, herunder anvendelse af pc, forberedelse m.v., fremgår af de enkelte kursusbeskrivelser.
Universitetet kan tilbyde særlige eksamensvilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med et andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af prøvens niveau.
Anmodning om særlige eksamensvilkår sendes til kandidatstudienævnet senest 4 uger før starten på eksamen.
20.1. Til og afmelding
Tilmelding til undervisningen skal ske via selvbetjeningen for studerende, www.au.dk/da/studerende. Tilmeldingsperioderne er som følger:
For kurser i 1. og 2. kvarter (efterår): tilmelding i perioden 1.-15. maj
For kurser i 3. og 4. kvarter (forår): tilmelding i perioden 1.-15. november
Det vil fremgå af kursusbeskrivelsen, hvis tilmelding ikke skal foregå via selvbetjeningen.
Tilmelding til eksamen
Tilmelding til eksamen sker automatisk ved tilmelding til kurset.
De studerende skal selv sikre sig at eksamenstilmeldingerne er korrekte via Studiekontorets opslagstavler, institutternes opslagstavler og www.nat.au/eksamen
Eksamensplanerne offentliggøres ca. en måned før eksamensperiodens start og kan ses på Studiekontorets opslagstavler og på www.nat.au.dk/eksamen.
Tilmelding til reeksamen
Tidspunktet for reeksamen i et kursus fremgår af kursusbeskrivelsen. De studerende tilmelder sig til reeksamen på Selvbetjening for studerende (www.au.dk/studerende) i følgende perioder:
For kurser med reeksamen efter 2. kvarter sker tilmelding i perioden 1. – 15. november
For kurser med reeksamen efter 3. kvarter sker tilmelding i perioden 1. – 15. februar
For kurser med reeksamen efter 4. kvarter sker tilmelding i perioden 1. – 15. maj
For kurser med reeksamen i august måned, sker tilmelding i perioden 1. – 15. juli
Afmelding af eksamen
Afmelding af en eksamen foregår ved hjælp af selvbetjeningen for studerende (www.au.dk/da/studerende). Sidste frist for rettidig afmelding af en given eksamen er en uge før kursets første eksamensdag. Afmelder den studerende for sent, bliver afmeldingen ikke accepteret, og der registreres et eksamensforsøg i den studerendes studieprogram.
Eksamensresultater offentliggøres på de studerendes selvbetjening (www.au.dk/da/studerende), så snart de er registrerede.
(www.au.dk/da/studerende), så snart de er registrerede.
Sygdom og andre forhold i forbindelse med eksamen
Se www.au.dk/da/eksamen for universitetets regler og vejledning om eksamen.
20.2 Stave- og formuleringsevne:
Ved bedømmelsen af større skriftlige prøver, uanset hvilket sprog prøven er aflagt på, indgår den studerendes stave- og formuleringsevne. Det faglige indhold vægter tungest, mens stave- og formuleringsevnen indgår modificerende i bedømmelsen af den samlede målopfyldelse.
20.3 Regler for større skriftlige afhandlinger:
Særligt om specialet gælder følgende.
Speciale
Kandidatuddannelsen afsluttes med et speciale af et omfang på 30 ECTS for teoretiske specialer og 60 ECTS for eksperimentelle specialer. Under specialet arbejder den studerende selvstændigt med en faglig problemstilling og kandidaten kan ved specialets afslutning
på videnskabeligt grundlag identificere, afgrænse og formulere en faglig problemstilling
definere og opstille testbare hypoteser inden for fagets emneområde
selvstændigt planlægge og under anvendelse af fagets videnskabelige metode gennemføre et større fagligt projekt
analysere, kritisk diskutere og perspektivere en faglig problemstilling
vurdere, kritisk analysere og sammenfatte den videnskabelige litteratur inden for et afgrænset emneområde
formidle videnskabelige resultater objektivt og koncist til et videnskabeligt forum
Specialet kan afsluttes på to måder:
den studerende udarbejder en specialerapport over det arbejde, der er udført i forbindelse med specialet. Rapporten afleveres til bedømmelse og indgår i specialeeksamen.
der stilles 4-6 uger inden afleveringsfristen en specialeopgave inden for specialets emneområde, der skal besvares skriftligt.
Specialeopgaven stilles af hovedvejlederen og skal godkendes af censor inden den udleveres til den studerende. Specialeopgavebesvarelsen afleveres til bedømmelse og indgår i specialeeksamen.
Specialerapporten skal som hovedregel udarbejdes på dansk eller engelsk. Der skal i alle tilfælde indgå et resumé på engelsk. Specialets titel skal foreligge på dansk og engelsk til brug for det danske og engelske kandidatbevis. Under specialestudiet tilknyttes den studerende en hovedvejleder udpeget af Institut for Idræt. Alle fastansatte videnskabelige medarbejdere ved Det Naturvidenskabelige Fakultet kan fungere som hovedvejledere. Den studerende kan ud over hovedvejleder tilknyttes en projektvejleder. Projektvejlederen kan være en videnskabelig medarbejder ved Aarhus Universitet, ved en anden offentlig forskningsinstitution eller ved en privat forskningsinstitution/virksomhed. I sådanne tilfælde indgås der en aftale, hvorunder arbejdsfordelingen mellem de to vejledere specificeres, således at hovedvejlederen sikrer at specialet lever op til de normer, der gælder for specialer udført ved Institut for Idræt. Hovedvejleder har det formelle ansvar for den faglige vejledning af den studerende under specialestudiet og skal deltage i den afsluttende specialeeksamen. Specialet kan gennemføres i gruppe, forudsat hovedvejlederen er indforstået. Gennemføres specialet i gruppe gælder, at det af specialerapporten skal fremgå hvilke sammenhængende dele, den enkelte studerende er ansvarlig for.
Specialekontrakt
Ved specialets start udarbejdes en kontrakt mellem den studerende og hovedvejleder.
Kontrakten udarbejdes på særligt skema og skal indeholde:
Den studerendes navn
Eventuelle øvrige studerende i gruppen
Hovedvejleder
Eventuel projektvejleder
Opgaveformulering for specialet
Omfang (ECTS)
Dato for start af specialet
Dato for aflevering af specialet
Vejledningsplan
Ressourcebehov
Publiceringsrettigheder
Det er hovedvejlederens ansvar at det aftalte speciale kan gennemføres inden for den aftalte tid. Kontrakten underskrives af den studerende og af hovedvejlederen og fremsendes til studielederen, eller dennes delegerede, der skal godkende opgaveformulering, vejledningsplan og tidsfrist for aflevering. Tidsfristen kan kun ændres, hvis der foreligger usædvanlige forhold for den studerende. Overskrides tidsfristen for aflevering af specialet registreres den studerende for et eksamensforsøg.
Eksamenstilmelding sker ved specialekontraktens indgåelse. Afmelding af eksamen kan ikke finde sted.
Hvis den studerende ikke afleverer specialet til den fastsatte tid, og dermed ikke er bestået, godkendes en ændret opgaveformulering inden for samme emne og der fastsættes en ny afleveringsfrist på tre måneder. Hvis den studerende ikke afleverer inden for den nye frist, og dermed ikke er bestået, kan den studerende få et tredje eksamensforsøg, efter samme regler som andet eksamensforsøg. Opgaveformulering og tidsfrist for andet og tredje eksamensforsøg skal godkendes af studielederen. Opgaveformuleringen skal tage højde for, at der er ekstra tid til specialet.
For at sikre overholdelse af afleveringsfristen kan studielederen eller dennes delegerede i konkrete tilfælde bestemme, at specialet skal afsluttes med en specialeopgave.
Specialeeksamen
Specialet afsluttes med en individuel specialeeksamen efter aflevering af specialerapporten eller specialeopgaven. Specialeeksamen består af en forelæsning inden for et udvalgt emne i tilknytning til specialets emneområde efterfulgt at en mundtlig eksamination inden for specialets emneområde. Emnet for forelæsningen aftales mellem hovedvejleder, eventuel projektvejleder og censor og udleveres til den studerende 7 dage inden eksamen. Den mundtlige eksamination skal tage udgangspunkt i den udarbejdede specialerapport eller specialeopgavebesvarelse samt forelæsningen. Der afsættes halvanden time til specialeeksamen fordelt med 45 minutter til hver af de to dele af eksamen.
Specialets emneområde afgrænses af den anvendte litteratur, som den fremgår af specialerapportens eller specialeopgavebesvarelsens referenceliste.
Der gives én samlet karakter efter 7-trins-skalaen for specialerapport/specialeopgavebesvarelse, forelæsning og den efterfølgende mundtlige eksamination. Den studerendes skriftlige formuleringsevne skal indgå i bedømmelsen. Ved eksamen medvirker ekstern censor.
Specialets titel på dansk og engelsk påføres eksamensbeviset.
Specialeeksamen skal foregå ved Aarhus Universitet.
Specialeeksamen skal foregå senest to måneder efter aflevering af specialerapporten eller specialeopgavebesvarelsen.
20.4 Mulighed for brug af pc ved prøver:
PC kan anvendes som tekstbehandlingsværktøj ved skriftlige eksaminer hvis dette fremgår af kursusbeskrivelsen (prøveformen vil være angivet som pc-eksamen). For nærmere herom se www.au.dk/da/eksamen/pc.
PC kan også være angivet som tilladt hjælpemiddel ved skriftlige eksamener, f.eks. som lommeregner eller note-opslagsværk. Det skal præciseres, at PC her alene kan anvendes til disse formål – altså ikke som tekstbehandlingsværktøj med mulighed for udskrivning og aflevering. Opgavebesvarelsen udarbejdes i hånden. Betingelserne for at bruge PC på denne måde kan findes på www.science.au.dk/eksamen.
20.5 Projektorienterede forløb:
Projektorienterede forløb på virksomheder og institutioner kan indgå som en del af programmet på kandidatuddannelsen. Projektaftale og projektformulering forhåndsgodkendes af studienævnet, som også afgør efter hvilken prøveform projektforløbet bedømmes.
(21)Dispensationer:
Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra regler fastsat i denne studieordning.
Ansøgning om dispensation sendes til studienævnet. Hvis en anden myndighed har kompetencen, videresender studienævnet ansøgningen til rette myndighed (f.eks. dekan, rektor eller ministerium). En dispensationsansøgning skal være skriftlig og begrundet, og skal sendes hurtigst muligt. Hvis ansøgningen umiddelbart skal kunne behandles, skal det indeholde en tydelig angivelse af, hvad det er for en regel der søges dispensation fra, og hvad der ønskes opnået med dispensationen (f.eks. tilladelse til hjælpemidler, forlænget prøvetid, udsættelse af tidsgrænse). Ansøgningen skal vedlægges dokumentation for de usædvanlige forhold, der begrunder ansøgningen. Udokumenterede forhold kan sædvanligvis ikke tillægges betydning.
(22)Anke og klage:
Klage over forhold reguleret af studieordningen indgives til Studienævnet. Forudsætningen for at en klage umiddelbart kan behandles er, at denne er skriftlig og begrundet.
Klager over eksamen, herunder eksamensresultater, indgives til dekanen. De studerende anbefales at kontakte en studievejleder inden indgivelse af en klage. En klage skal være skriftlig og præcis, og den skal være begrundet.
Klagen stiles til:
Dekanen for Det Naturvidenskabelige Fakultet
Ny Munkegade, Bygning 1521
8000 Århus C
Klagen skal være Det Naturvidenskabelige Fakultet i hænde senest 14 dage efter offentliggørelsen af eksamensresultatet.
Se i øvrigt www.au.dk/da/eksamen for universitetets regler og vejledning om eksamen.
(23)Vejledning om regler for uddannelse:
Love og bekendtgørelser på uddannelsesområdet kan findes i Aarhus Universitets elektroniske regelsamling på http://www.au.dk/?id=244494.
(24) Studieplan og vejledning:
Kandidatprogrammet for kandidatuddannelsen planlægges individuelt under vejledning fra Institut for Idræt. Kandidatprogrammet skal godkendes af studielederen ved uddannelsens start.
Opfølgning på det godkendte kandidatprogram sker gennem halvårlige statussamtaler mellem den studerende og Institut for Idræt.