Faglig rammebeskrivelse for sidefaget i fysik

Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for tilvalgsfag i naturvidenskabelige fag. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets hjemmeside.

Formål og indhold

Sidefaget i fysik har til formål at give den studerende en grundlæggende faglig kompetence i fysikkens forskellige discipliner og fagelementer med henblik på undervisning ved de gymnasiale uddannelser.

Kernen i bachelorstudiet består af obligatoriske studieelementer i fysik suppleret med obligatorisk breddestof i matematik.

Sidefaget i fysik skal kombineres med et centralt fag inden for den gymnasiale fagrække.

Kompetencer og kompetencemål

Sidefaget i fysik kvalificerer til at varetage undervisningen i de gymnasiale uddannelser og giver en bred, grundlæggende faglig kompetence i faget. Kandidaten kan selvstændigt:

analysere en naturvidenskabelig problemstilling ud fra en fysisk synsvinkel og kunne formulere spørgsmål, der kan løses eller belyses ved hjælp af fysik
kende, udvikle og anvende kvalitative og kvantitative modeller for fysiske systemer og kritisk kunne diskutere deres gyldighed
analysere et fysikfagligt problem ud fra forskellige repræsentationer af data og kritisk diskutere mulige løsninger
gennemføre eksperimentelle undersøgelser af et komplekst fænomen og formidle resultaterne med inddragelse af relevante hjælpemidler, herunder informationsteknologi
perspektivere faglige indsigter og belyse fysikkens samspil med den historiske, kulturelle og teknologiske udvikling
formidle fysikfaglige emner til en valgt målgruppe med inddragelse af såvel teoretiske som eksperimentelle elementer

Adgangskrav

Optagelse på sidefagstilvalget i fysik forudsætter forudsætter en gymnasial uddannelse med matematik-fysik-kemi på enten A-A-B eller A-B-A-niveau samt dansk på A-niveau og engelsk på B-niveau.

Uddannelsens opbygning

Sidefaget i fysik har et samlet omfang på 120 ECTS (2 årsværk) og indeholder følgende:

obligatoriske kernestof (70 ECTS)
- Relativitetsteori (5 ECTS)
- Indledende mekanik (5 ECTS)
- Mekanik og termodynamik (5 ECTS)
- Elektromagnetisme (5 ECTS)
- Bølger og optik (5 ECTS)
- Ikke-klassisk fysik (5 ECTS)¹
- Kvantemekanik, atom- og molekylstruktur (5 ECTS)¹
- Atom- og molekylfysik (5 ECTS)
- Statistisk fysik (5 ECTS)
- Faststoffysik (5 ECTS)
- Numerisk fysik (5 ECTS)
- Kosmologi (5 ECTS)
- Skolefysik (5 ECTS)
- Kerne og partikelfysik (5 ECTS)
dybdestof (15 ECTS)
- 15 ECTS valgt blandt
  - Eksperimentelle øvelser (5 ECTS)
  - Elektrodynamik (10 ECTS)
  - Elektronik (5 ECTS)
  - Laserfysik/optik (5 ECTS)
  - Akustik (5 ECTS)
  - Nanoscience (5 ECTS)
  - Hydrodynamik (5 ECTS)
  - Stjerner (5 ECTS)
  - Galakser (5 ECTS)
  - Observationelle værktøjer (5 ECTS)
  - Det interstellare medium og dannelsen af stjerne og planeter (5 ECTS)
  - Relativistisk astrofysik (5 ECTS)
breddestof (25 ECTS)
fagdidaktik og videnskabsteori (10 ECTS)

Kombineres sidefag i fysik med et centralt fag inden for naturvidenskab tilrettelægges uddannelsen således at 30 ECTS, herunder fagdidaktik og videnskabsteori, godskrives fra det centrale fag. Hvilke studieelementer der godskrives afhænger af det centrale fag der kombineres med (se bilag 1).

1: Moderne fysik (5 ECTS) og Kvantemekanik (10 ECTS) kan gå i stedet for Ikke-klassisk fysik og Kvantemekanik, atom-og molekylstruktur. Herved reduceres omfanget af dybdestof med 5 ECTS.
2: Kurset Lineær algebra (10 ECTS) kan erstatte Lineære transformationer (5 ECTS). De ekstra 5 ECTS betragtes da som en del af dybdestoffet.

Struktur

Den første del af sidefaget (45 ECTS) skal placeres på bacheloruddannelsen. Den resterende del af sidefaget (75 ECTS) placeres på den efterfølgende kandidatuddannelse.

Følgende kurser anbefales placeret på bacheloruddannelsen:

Calculus 1 (5 ECTS)
Calculus 2 (5 ECTS)
Indledende mekanik (5 ECTS)
Lineære transformationer (5 ECTS)
Elektromagnetisme (5 ECTS)
Bølger og optik (5 ECTS)
Ikke-klassisk fysik (5 ECTS)
Kvantemekanik, atom- og molekylstruktur (5 ECTS)
Fysik valgfag (5 ECTS)

For sidefag inden for de naturvidenskabelige fag der kombineres med et andet naturvidenskabeligt fag må højst 60 ECTS af sidefaget placeres på kandidatuddannelsen.

Eventuelle forudsætninger for at deltage i et givet kursus vil fremgå af pågældende kursusbeskrivelse i Kursuskataloget.

Merit

Kurser kan overføres fra andre uddannelser til sidefaget i fysik efter individuel vurdering af Bachelorstudienævnet.

Ikrafttræden

Studieordningen træder i kraft den 1. august 2008.

Bilag Til rammebeskrivelse er knyttet følgende fagbilag: Fysik i kombination med naturvidenskabeligt centralt fag ved NF. Bilag 1. Fysik i kombination med naturvidenskabeligt centralt fag ved NF I nedenstående tabel er angivet hvilket kurser i sidefaget i Fysik der godskrives fra et givet centralt fag. Kurserne indgår derfor ikke i sidefagsprogrammet i Fysik kombineret med det angivne hovedfag.

Centralt fag	Følge studieelementer godskrives sidefaget i Fysik
Biologi	Calculus 1 (5 ECTS) Calculus 2 (5 ECTS) Fysikkens videnskabsteori (5 ECTS) Fysikkens og kemiens fagdidaktik (5 ECTS) Dybdestof i et omfang af 10 ECTS
Datalogi	Calculus 1 (5 ECTS) Calculus 2 (5 ECTS) Numerisk fysik (5 ECTS) Fysikkens videnskabsteori (5 ECTS) Fysikkens og kemiens fagdidaktik (5 ECTS) Dybdestof i et omfang af 5 ECTS
Idræt	Dybdestof i fysik (20 ECTS) Fysikkens videnskabsteori (5 ECTS) Fysikkens og kemiens fagdidaktik (5 ECTS)
Kemi	Calculus 1 (5 ECTS) Calculus 2 (5 ECTS) Indledende mekanik (5 ECTS) Moderne fysik (5 ECTS) Fysikkens videnskabsteori (5 ECTS) Fysikkens og kemiens fagdidaktik (5 ECTS)
Matematik	Calculus 1 (5 ECTS) Calculus 2 (5 ECTS) Lineære transformationer (5 ECTS) Fourieranalyse (5 ECTS) Fysikkens videnskabsteori (5 ECTS) Fysikkens og kemiens fagdidaktik (5 ECTS) Dybdestof i et omfang af 5 ECTS (Se note ² ovenfor)