STADS kører igen planmæssigt, og du kan nu tilmelde dig forårets undervisning og eksamen. Fristen for tilmelding er torsdag den 7. november kl. 23.59.
For alle bacheloruddannelser er universitetet lovmæssigt forpligtet til at fastsætte et antal prøver, der tilsammen udgør en førsteårsprøve. Du kan læse hvilke fag, der er en del af din førsteårsprøve i din uddannelses studieordning.
Førsteårsprøven gælder ikke for kandidatstuderende.
Beståelseskravet går ud på, at du skal bestå de eksamener, der indgår i førsteårsprøven inden udgangen af dit første studieår. Altså skal du senest bestå de fag, der indgår i førsteårsprøven ved reeksamen 1 år efter, at du er begyndt på bacheloruddannelsen.
Hvis du ikke opfylder kravene til førsteårsprøven, vil du blive udmeldt fra universitetet.
Du finder de kurser, der er en del af førsteårsprøven i din studieordning.
Så læs mere her i boksen "Tidligere indskrevet på samme uddannelse": http://bachelor.au.dk/optagelse/ansoegning/
Hvis du har spørgsmål, så kontakt studievejledningen.