STADS kører igen planmæssigt, og du kan nu tilmelde dig forårets undervisning og eksamen. Fristen for tilmelding er torsdag den 7. november kl. 23.59.
LinkedIn har gjort et massivt indtog i Danmark, når vi taler om rekruttering og jobsøgning. Vi er et af de lande, som er bedst med i forhold til vores geo- og demografi, med næsten to millioner oprettede profiler. Der er dog en tendens til, at mange opretter en profil, fordi de har hørt, at det er godt at gøre. Og det er det også, men hvad skal vi helt konkret bruge platformen til, for vi har jo JobIndex, der opfanger stort set samtlige opslåede jobs i Danmark. I forbindelse med jobsøgning er LinkedIn et fantastisk værktøj, hvis du vil rekrutteres, bruge dit netværk/dine relationer i jobsøgningen eller blot vil brande dig selv og være synlig.
Der er en forestilling om, at man skal være meget aktiv på LinkedIn, før der kommer et udbytte derfra. Derfor går mange også kold i at vedligeholde deres profil. For de fleste kan det sagtens svare sig blot at have en mere passiv adfærd på LinkedIn, hvor profilen mere fungerer som et online-CV. Derfor oplever mange, at de får henvendelser fra potentielle arbejdsgivere, rekrutteringsansvarlige fra eksterne bureauer og HR-ansatte fra større virksomheder. Så når du skal ind og tune din profil, skal du tænke i, hvordan disse folk skal finde dig. Her skal du arbejde med søgeoptimering.
Allerførst skal du lave en liste over hvilke kompetencer og kvalifikationer du har (se vejledning til kompetenceafklaring her). Både personlige og faglige, f.eks. at du arbejder struktureret, koordinerende, selvstændigt, energisk, humoristisk, kreativ, innovativ, etc. (personlige kompetencer), og at du har kompetencer inden for kvalitetskontrol, procesudvikling, projektstyring, kvalitative og kvantitative analyser, grundforskning, mikrobiologiske analyser, programmering, kodning, etc. (faglige kompetencer). Tænk på hvad du har lært på studiet, evt. arbejdet med via et studiejob eller som frivillig, og nok lige så vigtigt hvad en potentiel arbejdsgiver eller rekrutteringsansvarlig vil søge på når de skal finde kandidater i stillinger som matcher med dine kvalifikationer. HUSK: De har ofte ikke samme uddannelsesbaggrund som dig, så sørg for også at få de mere brede, almene kompetencer med inden for dit felt, og ikke kun de tekniske og smalle.
Når du har fundet dine kompetenceord, skal du have dem implementeret i din profil. Formålet er at påvirke algoritmen, optimere udsøgningen på din profil og skabe synlighed. Du skal derfor sørge for, at ordene går igen de forskellige steder i din profil, f.eks. i overskriften, i den korte profiltekst, under uddannelses- og erhvervserfaring, i forbindelse med diverse publikationer, etc. Om du sætter op i bullet points eller skriver i prosaform er en smagssag, men en variation gør både teksterne overskuelige, præsenterer det relevante, men giver også lidt dybde i jeres profil. HUSK: Tænk disse nøgleord ud fra, at det er en rekrutteringsansvarlig og ikke nødvendigvis en fagperson, som søger ud på jer.
Punkter på din profil hvor du direkte kan påvirke algoritmen:
Det siger sig selv, at en fængende overskrift fanger, MEN sørg for at overskriften er mere dækkende end æggende. Et eksempel kunne f.eks. være ”Molekylærbiolog med speciale inden for kvalitetssikring og udvikling med fødevarer” eller mere punktopdelt ”Kemiker | Laborant | Kvalitetssikring | Undervisning”. Sørg for at det mest relevante kommer først, og sørg for at nøgleordene også optræder her. På samme måde, som når du er på Facebook, så skimmer en potentiel arbejdsgiver eller rekrutteringsansvarlig udsøgninger og newsfeeds for at finde det, der er relevant for dem. Og vi opfordrer til, at der undlades at skrive ”Jobsøgende”, ”Leder efter nye udfordringer” eller en tredje variant. Ikke fordi der skal skjules noget, men ganske enkelt, fordi det ikke er relevant. En arbejdsgiver vil vide, hvad I kan, og om I er kvalificerede til at løse de potentielle opgaver, de skal have løst. Er det stadigvæk væsentligt for dig at få nævnt så gem det til den korte beskrivelse. Tænk generelt på, hvad du gerne vil signalere, og hvilken fortælling du gerne vil bygge op omkring dig selv.
Det er her, du har muligheden for at præsentere dig selv og dine kompetencer. Skriv hvad du kan, hvordan du arbejder, og hvorfor du brander for dit fag eller en særlig branche. Søger du bredt, så sørg for at skrive mere generelt om dit fag og det du gerne vil arbejde med, og søger du snævert og målrettet, så sørg for, at det kommer til udtryk sådan. Få igen relevante nøgleord med; evt. sæt dem op i punktform, f.eks.:
”Som nyuddannet civilingeniør i Teknologibaseret Forretningsudvikling, har jeg specialiseret mig i innovation af forretningsmodeller med fokus på implementering af grønne forretningsmodeller inden for byggebranchen.
Jeg arbejder med:
Generelt er jeg analytisk anlagt og arbejder struktureret. Jeg trives i et fladt arbejdsmiljø, hvor der jongleres med mange forskellige arbejdsopgaver på kryds og tværs af kolleger og afdelinger”
Sørg for at få forklaret hvad du har lært, og hvad du har lavet på dit studie. Skriv hvilke kompetencer du har opnået og upload evt. dit speciale og andre projektbeskrivelser, hvis det er relevant. Du kan også lægge dine projekter og artikler længere nede i din profil, og husk at du selv kan bestemme om uddannelse eller erhvervserfaring skal komme først.
Under erhvervserfaring er det lige så relevant at du får præsenteret hvad du lavede, og hvilke opgaver du løste. Det er nok mest fornuftigt, at du præsenterer relevant erhvervserfaring. Kundeservicejobbet i IKEA fra din studietid kan dog godt være en god idé at skrive på som nyuddannet, da det har en god signalværdi over for arbejdsgiver; at du er vant til at indgå i et kollegialt fællesskab og kender til den daglige drift på en arbejdsplads.
Skriv også frivilligt arbejde på; f.eks. lektiehjælper eller studenterpolitisk arbejde. Det er ofte her, du kan kompensere for den manglende erhvervserfaring fra lønnet arbejde, hvor fokus er på de kompetencer du har oparbejdet. Lad evt. denne rubrik komme før erhvervserfaring hvis opgaverne er af nyere data og opgaverne mere relevante i forhold til det du gerne vil ind og arbejde med.
Igen er det relevant, at du får nøgleord med i forhold til søgeoptimering. Og hør evt. en tidligere arbejdsgiver, kollega eller studiekammeret om de vil skrive en kort anbefaling ud for uddannelse eller job. Generelt er det en god idé at søge inspiration fra andre inden for din faggruppe. Vær ikke genert; selvom folk kan se, at du har besøgt dem, så husk, at der er konsensus om, at man på LinkedIn, gerne må lure på hinanden – det er et voyeuristisk rum.
Overvej om du skal oprette din profil på et alternativt sprog. Det kan være, at der potentielt kan søges på både danske og engelske fagtermer. Ligeledes kan det være at fagudtryk og titler skrives i et ord på dansk, ”molekylærbiolog” og todelt på engelsk, ”molecular biologist”. Og få også skrevet sprogkompetencer ind på din profil.
Sørg for at have et vellignende foto. Undersøgelser viser, at profiler uden billeder springes over. Tænk i at fotoet skal afspejle dig, hvilken signalværdi skal det have. Skal du arbejde som forretningsingeniør ved Lind Capital skal du måske udstråle ”corporate”, mens du ved en mindre ingeniørvirksomhed gerne vil være mere ”casual”.
Formålet med LinkedIn er helt overordnet, at du har en platform, der giver dig et overblik over dit professionelle netværk. I forbindelse med din jobsøgning er det også her, du aktivt kan bruge dine relationer i din jobsøgning. Du kan se, hvordan potentielle arbejdsgivere er forbundet med dig, og måske bruge dit netværk til at skabe kontakt og få anbefalinger. Du kan også gøre dit netværk opmærksom på, at du søger arbejde og lade dig inspirere af andre inden for din branche. Følg virksomheder og brancheorganisationer, og deltag evt. i forskellige grupper, som er relevante for dig; både faggrupper, alumner og jobsøgningsgrupper.
Den stor udfordring i dag er at få kontrol over, hvad der ligger om dig ude på nettet. Derfor er det altid en god idé at Google dig selv, for der er en stor sandsynlighed for, at en potentiel arbejdsgiver gør det samme. Faktisk viser rekrutteringsanalysen for 2016 fra konsulenthuset Ballisager, at godt halvdelen af de adspurgte arbejdsgivere researchede deres kommende medarbejder via Google, både inde for det offentlige og private. Ligeledes tjekkede 67 procent af arbejdsgiverne kandidaters LinkedIn-profil, mens 43 procent lurrede med på Facebook. Mht. Facebook kan der være et moralsk dilemma i, at der kan følges med her, da det er en privat platform, men vid at det finder sted, så sørg for at overveje hvornår noget skal være offentligt og privat. På samme måde er det oplagt, at du sørger for, at få lavet en personlig URL-kode på din LinkedIn-profil, da de rykker din profil op i forhold til Google.
Hvert år udkommer arbejdsmarkedskonsulenthuset Ballisager med en rekrutteringsanalyse, hvor de går ind og ser på, hvordan danske arbejdsgivere har fundet arbejdskraft henover det forgange år. En konstant de sidste 3 år har været job gennem brug af netværk. Den ligger på 58 procent i år. Her er LinkedIn et uvurderligt værktøj, da du gennem LinkedIn kan få et overblik over, hvordan du er forbundet med en virksomhed, en branche, en potentiel arbejdsgiver, en ansat, etc. Dernæst viser analysen, at flere arbejdsgivere bruger LinkedIn, når de skal finde nye medarbejdere. Her har 42 procent rekrutteret ad denne vej. Det er noget af en stigning siden 2012, hvor kun 10 procent brugte LinkedIn. På samme måde er der opstået en tendens til at der rekrutteres via Facebook, fra 14 procent i 2015 til 20 procent i 2016. Igen kan det diskuteres, om det er rimeligt, at en privat profil skal bruges til det.