Når du starter på universitetet, bliver du automatisk tilmeldt undervisningen på dit 1. semester.
På alle andre semestre skal du selv sørge for at blive tilmeldt.
Du tilmelder dig undervisningen via studieselvbetjeningen (STADS), i perioden:
1. -5. november (forårets undervisning)
Log på STADS
Under menuen undervisning vælger du “tilmeld”
Vælg de kurser, du ønsker at tilmelde dig
Vælg “Bekræft tilmelding”
Du er først tilmeldt, når du får et billede med overskriften “Registrering af tilmeldinger”
Du bliver automatisk tilmeldt eksamen, når du tilmelder dig undervisningen i et fag.
Det er en god idé, du lige dobbelttjekker, at du er korrekt tilmeldt.
Sådan gør du:
Log på STADS
Vælg menuen “Undervisning”
Klik på “Vis til- og afmeldinger”
Tjek at du er tilmeldt de kurser, du ønsker.
Din tilmelding binder, når tilmeldingsperioden er slut.
Ønsker du at blive frameldt et kursus efter tilmeldingsperioden, skal du søge en dispensation.
Du har kun ret til at blive tilmeldt undervisningen på et kursus én gang.
Det betyder, at hvis du har været tilmeldt, men ikke deltog i undervisningen eller ikke bestod eksamen, så kan du ikke blive tilmeldt undervisningen igen.
Der er dog to undtagelser:
Hvis du ikke kan deltage i undervisningen på et kursus, fordi du allerede har været tilmeldt én gang, kan vi hjælpe dig med at få adgang til kurset i Brightspace.
Skriv til os på health.studieservice@au.dk, så sørger vi for, at du kan se undervisningsmaterialet, så du kan forberede dig bedst muligt til eksamen.
Det er muligt at komme på venteliste, hvis du ønsker at blive eftertilmeldt undervisning efter tilmeldingsfristen 5. maj/5. november.
Du skal være opmærksom på, at du er noget dårligere stillet i den situation:
Du får svar på mail om du har fået plads, så snart vi har behandlet ventelisten.
Er der plads på et kursus fylder vi op med studerende fra ventelisten efter “først-til-mølle-princippet”.
Er der plads på flere hold på et kursus med ledige pladser, kommer du på det hold, hvor der er færrest tilmeldte.
Får du plads på et kursus, du har søgt om at blive eftertilmeldt, binder denne tilmelding. Det samme gør undervisning, du evt. har tilmeldt dig inden for tilmeldingsfristen.
Vil du gerne framelde et kursus, du har fået plads på ved eftertilmelding, skal du søge en dispensation.
Har vi ikke behandlet din ansøgning endnu, kan du dog godt komme af ventelisten igen. Du sender blot en mail til health.studieservice@au.dk.
Hvis du skal fortsætte direkte på din kandidatuddannelse i det kommende semester, skal du også huske at tilmelde dig undervisningen.
Se på tilmeldingssiden for kandidatuddannelsen, hvordan du gør
Er du ikke indskrevet på hverken en bachelor- eller kandidatuddannelse (fx hvis du har holdt pause mellem din bachelor og kandidat) skal du tilmelde dig undervisningen på mail.
Skriv til os på health.studieservice@au.dk i tilmeldingsperioden 1.-5. maj og 1.-5. november.
1.- 5. november for tilmelding til undervisning i forårssemesteret
1.- 5. maj for tilmelding til undervisning i efterårssemesteret
Når du er tilmeldt undervisningen i et kursus, er du automatisk også tilmeldt eksamen.