Brush up-matematik for naturvidenskab & civilingeniører

Brush up matematik

Hvis du trænger til en genopfriskning af matematikken inden studiestart, kan vi tilbyde et kort brush up-kursus op til studiestart. Kurset er et frivilligt tilbud, der giver en genopfriskning af væsentlige områder fra matematik på A-niveau. Emnerne i kurset er: Algebra, ligninger, funktioner, differentiation, integration, vektorer, trigonometriske funktioner og sandsynlighedsregning.

Du vil her på siden kunne tilgå en anonym, online prætest. Prætesten er også frivillig, og resultatet af den vil ikke have indvirkning på din optagelse på uddannelsen. Hvis resultatet af testen indikerer, at du har behov for et brush up-kursus, vil du herefter blive tilbudt et kursusforløb. Kursusforløbet vil bestå af:

  • Et online, selvstudie med videoer, tekster og opgaver
  • En fysisk kursusdag, hvor der følges op på aktiviteterne i online-delen.

Deltagelse i prætesten er en forudsætning for at kunne tilmelde sig kursusforløbet, og kurset er gratis.

OBS: Kurset er kun for dig, der enten er optaget på;

  • en bacheloruddannelse på fakultetet Natural Sciences eller
  • en civilingeniøruddannelse på fakultetet Technical Sciences.

Er du optaget på en diplomingeniøruddannelse på fakultetet Technical Sciences, så skal du tage kurset dér - se mere her.


Tilmelding og praktisk information

Prætest

Prætesten kan tilgås her eller via linket i højre side fra d. 3. juni 2024.

Online kursus

Online kurset findes på Aarhus Universitets læringsplatform, Brightspace, og som ny studerende kan du først tilgå siderne, når du har fået dit AU login.

Hvis du har 15 eller færre rigtige svar i prætesten, skal du gå til siden her.
Hvis du har 16 eller flere rigtige svar, skal du gå til siden her.

Du kan også finde links til den relevante kursusside i højre side.

Fysisk kursusdag

Den fysiske kursusdag afholdes mandag d. 19. august 2024.
Du finder tilmelding til den fysiske kursusdag på kursussiden (på Brightspace).
Tilmeld dig senest d. 14. august 2024.

Bemærk: Dagen kun er henvendt dem, der har fået 15 eller færre rigtige svar i prætesten. 

Kursussted

Den fysiske kursusdag afholdes på Institut for Matematik, Ny Munkegade 118, 8000 Aarhus C.
Øvrige praktiske informationer herom bliver offentliggjort på kursussiden på Brightspace.