Kandidatstuderende og KarriereKickstarter?

Er du kandidatstuderende og parat til at kickstarte din karriere? Læs mere her og bliv forberedt på arbejdsmarkedet

Som kandidatstuderende på Natural Sciences og Technical Sciences har du mulighed for at deltage i et gratis online karriereforløb. Forløbet hedder KarriereKickstarter, og bliver afholdt af to fremtrædende aktører inden for rekruttering og karriererådgivning; Martabolette Jensen Inst. og Ballisager.

Ved at deltage i forløbet, vil du blandt andet blive mere afklaret på:

  • Hvad du gerne vil
  • Hvilke faglige som personlige kompetencer du tager med dig fra din studietid
  • Hvor og hvordan du kommer i dialog med relevante virksomheder
  • Hvordan du formidler dine kompetencer bedst over for en fremtidig arbejdsgiver

Hvornår
Forløbet kører over 10 uger fra den 7. oktober til d. 15. december 2024 og kan nemt passes ind i din undervisning eller specialeskrivning. Det kræver ca. en times arbejde pr. uge.

Hvad siger deltagerne?

KarriereKickstarter har været tilbudt til kandidatstuderende på Natural Sciences og Technical Sciences ad flere omgange. Her er nogle af de udtalelser, som tidligere deltagere er kommet med efter at have gennemført forløbet:

Visninger
Interview med deltagere hos konsulenthuset Ballisager
Visninger
Interview med deltager på Sandbox

Spørgsmål til KarriereKickstarter

Hvis du har spørgsmål til forløbet, er du velkommen til at kontakte studievejledningen ved at skrive til Henriette Schulz Grøn på hsg@au.dk.  

Andre karrieretilbud for studerende

Vær også opmærksom på vores andre karrieretilbud på Natural Sciences og Technical Sciences.
Du har blandt andet mulighed for at booke en individuel samtale med en karriererådgiver.  

Du finder relevante kursus- og vejledningstilbud på din studieportal– du finder dem under menuen ”Karriere”.